Anders Morgenthaler insisterer på at være skideirriterende, når han taler om klimaet

Vi skal smide forfængeligheden og ikke være så bange for at være højrøstede, når vi taler om klimaproblemer. For folk lytter, selvom de synes, vi er irriterende, mener Anders Morgenthaler, der selv har omlagt hele sit liv.

Få offentlige mennesker her i landet er så kontante omkring klimaet som filmskaber og tegner Anders Morgenthaler. I hans foredrag bliver intet pakket ind i pænt papir, så budskabet nemmere glider ned. Og han er ligeså højrøstet omkring sine fravalg i sit privatliv, selvom der er mange, der synes, han er skide irriterende.

Sådan er det bare nødt til at være, forklarer han. Ellers kommer udviklingen til at gå ALT for langsomt.

Vores fravalg har en enorm effekt. Andre kan synes, man er irriterende, men en stor del lytter til, hvad man siger og går med på samme mission.

Læs også: Her er den ultimative gennemgang af begrebet bæredygtighed

Startede med babymad

Da Anders Morgenthaler fik sit første barn for 16 år siden, begyndte han sammen med sin kone, filminstruktøren Phie Amboe, at kigge på mad og babytøj uden kemi. Så begyndte hans kone at meditere, studere buddhismen og blev vegetar. Og da det var Anders, der stod for madlavningen derhjemme, hoppede han ud i det vegetariske køkken, primært for at få en glad kone. Alt imens han stadig fløj verden rundt med sit arbejde og spiste bøffer med vennerne.

Men der begyndte at ske noget med hans syn på verden og pludselig føltes det ikke så fedt at tage til LA for at arbejde vel vidende, at det nok ikke gjorde nogen positiv forskel for verden. Som familie traf de en beslutning om ikke at flyve på ferier, og i 2016 besluttede han at sige nej til alle projekter, der kræver flytransport.

wulffmorgenthaler klumme om klima

Men det var langt fra alle mennesker omkring ham, der kom med opmuntrende kommentarer til den nye livsstil.

“Det øjeblik, du ikke flyver, så bliver folk irriterede på dig. Du bliver en torn i øjet på dem, fordi de er nødt til at forholde sig til dit fravalg.”

Særligt i starten pegede folk omkring ham fingre af den livsstil, han havde levet tidligere. Men den slags skal man bare forberede sig på, mener han. Det er grundlæggende udtryk for andre menneskers dårlige samvittighed.

Det første man skal gøre, når man lægger sin livsstil om, er, at erkende, at alt det, du har gjort, kan du ikke gøre noget ved nu. Du er nødt til at gå videre. Det er okay at lave nye vaner og få nye måder at leve på.

Læs også: Har du også mødt bæredygtighedspolitiet?

Loppemarkeder og 24-timers reglen

Anders Morgenthaler skiftede bilen ud med en elbil og begyndte at se kritisk på sit ret høje forbrug. At skrue ned for sit forbrug var ikke nogen nem opgave, men en personlig shoppe-regel hjalp på det.

“Jeg er meget glad for at forbruge, men jeg fandt ud af, at jeg kunne gøre det på loppemarkeder. Og så har jeg indført noget, der hedder 24-timers-reglen for mig selv. Den regel betyder, at hver gang jeg har fundet et eller andet på nettet, jeg gerne vil købe, så skal jeg vente 24 timer, før jeg køber det. Man bliver overrasket over, hvor mange ting, man er ligeglad med efter de 24 timer.”

I dag synes han, at det hele har været relativt enkelt set i forhold til, hvor vigtigt det er for klodens fremtid. Kun flyrejserne har voldt udfordringer.

For mig har det mest besværlige været rejseriet. Jeg har måttet sige nej til nogle projekter, og der er bare begrænsninger, når du ikke kan flyve. Men så må man lave noget andet, og man finder jo ud af, at der er masser af ting, man sagtens kan foretage sig.

Læs også: 52 råd – Få bæredygtig livsstil uge for uge

Smid forfængeligheden

Ikke alle har så nemt ved at være den irriterende type som Anders Morgenthaler. Vi skal blive bedre til at sige højt til venner og familie, når vi ikke mener, det er en god ide med tre årlige rejser til Thailand eller oksekød til aftensmad hver dag.

Han mener, at vi som danskere har en opfattelse af, at vi ikke må blande os i andres ting. Men det har den negative konseovens, at der mange mennesker ikke vil sige højt, hvad de gør som familie for at blive mere bæredygtige.

Man er bare nødt til at være bevidst om, at man er belastende. Og så skal man blive ved med at være det – og smide forfængeligheden overbord.

Han oplever, at der over de sidste par år er sket en eksplosiv udvikling i, hvor mange mennesker, der er begyndt at tage klimaet alvorligt.

“I starten var vi stadig marginaliserede, og det var kun få af os, der købte en elbil. Men så skete der virkelig noget med den varme sommer i 2018, hvor Greta Thurnberg indledte sine skolestrejker. Det var virkelig med til at rykke og betød, at det konstante pres for at gøre noget, spredte sig. Man skal ikke undervurdere hvor få ting, der skal til, for at ting bliver lavet om.”

Økonomi og klima hænger ikke sammen

Anders bliver ofte vred – faktisk synes han, det er svært ikke at blive vred konstant. Særligt når klimaet bliver sat i anden række af politikere med regnemaskinen foran sig.

“Hver gang vi skal høre om, hvorvidt kassen stemmer, bliver jeg vred. Videnskaben og fysikken venter ikke på, at din kasse stemmer! Der er ikke noget klima, der vil vente på, at vi får omlagt det danske landbrug.”

Da han lavede podcasten Klimatestamentet på P1, talte han med mange forskere, der alle var ret klare i mæglet. Men han oplever, at det stadig ikke er alle, der vil acceptere budskabet.

Jeg synes, at der er mange personer, der vil gøre klimaforskning mere kompliceret, end den er. Grundlæggende er forskningen entydig og siger helt klart, at vores handlinger har en kæmpe effekt på klimaet.

Læs også: 29 ideer til en bæredygtig arbejdsplads

Det bliver meget dyrere at være dansker, hvis vi ikke omlægger samfundet – og så skal vi forstå, at det ikke er om ti år, men lige nu, der skal ske noget, mener han.

“Den opgave, vi står overfor, svarer til månelandingen, hvor USA mobiliserede alle kræfter for at overkomme en tilsyneladende uoverkommelig opgave. Når jeg hører folk være afslappede omkring klimaet, tænker jeg bare, at det er fandeme vildt. Jeg forstår ikke, at alle mand ikke er klar til kamp.”

Klimakompensation til børnene

De to døtre, der på sin vis var årsag til Anders og hans kones ændrede livsstil, er i dag 11 og 16 år. De har også været årsagen til, at de to klimabevidste forældre kastede sig ud i et vildt projekt med at starte Den Grønne Friskole. Parret synes ikke, at der var en skole, der gjorde nok for at give døtrene et tæt bånd til naturen.

Ikke alle beslutninger har været lige nemme for børnene.

“Da de var mindre, var vores bevidste valg meget irriterende for dem. At de andre i klassen skulle flyve, og vi ikke skulle, var de kede af. Vi forstod det godt og prøvede at køre på ferie fede steder og bo på lækre hoteller for at gøre op for det.”

Men de har også undgået nogle problemer, som mange forældre til klimabevidste børn risikerer at løbe ind i.

Nu  kan min ældste datter se på sine jævnaldrende, at de pludselig står og er rasende på deres forældre over, at de ikke handler. Hun har det ikke på samme måde, fordi vi HAR lavet alt om.

Nu hvor den  ældste er ved at være gammel nok til at træffe sine egne beslutninger, kommer Anders ikke til at holde fast på hende, hvis hun gerne vil ud og flyve.

“De skal have lov at se verden, og så er det vores job som voksne at gøre det bæredygtigt at flyve.”

anders morgenthaler klima
Klimaet sniger sig ofte ind i den klumme, Anders Morgenthaler og Mikael Wulff laver til Politiken hver dag.

Mening afhjælper depression

Nogle dage ser fremtiden lys ud, og andre dage er Anders Morgenthaler nervøs for, at vi ikke forstår, hvor akutte klimaproblemerne er. Han har mødt flere forskere, der er gået ned med flaget, fordi de føler de kigger på et bundløst hul af depression. Den følelse kan han selv nikke genkendende til, men han modarbejder den hver dag ved at gøre noget.

Den daglige stribe, han tegner til Politiken sammen med makkeren Mikael Wulff, er klimaet ofte et emne, der bliver behandlet med sort humor. Han arbejder også på en ny podcast, Donutmodellen, der er en slags Løvens Hule for grønne iværksættere. Og så har han gang i 117 andre projekter, der også har klimaet som omdrejningspunkt.

Anders Morgenthaler tror på, at det med at gøre noget i fælleskab er nøglen til forandring – og det er også den bedste måde at få flere med på vognen. Sammen med hans kone har Anders været med til at stifte Andelsgårde, der er en medlemsdrevet forening, der har til formål at købe gårde og hjælpe landmænd, der vil dyrke bæredygtigt landbrug. Det er meningsfulde fælleskaber, som dette, han håber flere vil få mod til at starte – for deres egen og klodens skyld.

For mig er det vigtigt at kanalisere frustrationen ud og hele tiden gøre en forskel, ellers går jeg ned. Det er helt vildt nødvendigt at handle og det vil jeg opfordre alle til. Særligt hvis man ikke kan overskue de her ting, skal man handle på det. Eller bliver man vred, rasende og deprimeret. Så skal de andre nok komme efter det.

wulffmorgenthaler klumme om klima