Guide
30. maj 2016

10 sommerlige sparetips

Dit elforbrug falder automatisk, når det bliver varmere og lysere, og med små justeringer kan du skrue endnu mere ned for din elregning.

Elforbruget kan sænkes ved vasketøjet

I sommermånederne bruger du 20 procent af dit årlige samlede elforbrug. Det er altså her, du bruger allermindst el. Og alligevel har du måske mulighed for at sænke elforbruget endnu mere ved at følge nogle ret enkle råd.

1

Hold øje med forbruget

Hos de fleste energiselskaber kan du følge dit elforbrug time for time og få overblik over, hvor meget el du bruger, når du vasker tøj, laver mad, ser tv eller bare ligger helt stille i din seng om natten. Alene det at blive mere bevidst om dit forbrug kan spare dig for op til ti procent på elregningen, hvilket svarer til 520 kWh eller 1.040 kroner for en familie på to voksne og to børn, der bor i hus.

2

Brug snoren til tøjet

Sluk tørretumbleren og spar både penge og CO2 ved at tørre vasketøjet i haven eller på altanen. Hver gang du bruger tørretumbleren, bruger du cirka 2,5 kWh eller fem kroner. Så hvis du normalt tørrer tøj tre gange om ugen, er der altså omkring 180 kroner at spare i løbet af de tre sommermåneder – og det mærker både miljøet og budgettet.

3

Send gulvvarmen på sommerferie

Husker du at slukke for gulvvarmen på badeværelset om sommeren? Hvis ikke, er det en god idé at gøre det, da du risikerer et stort varmespild om sommeren, hvor du lufter mere ud og ofte har døre og vinduer stående åbne.

4

Sluk cirkulationspumpen

Om sommeren er det ikke nødvendigt at have varme på. Dermed er der heller ingen grund til at have cirkulationspumpen tændt, da den sender det varme vand rundt i radiatorerne, også selvom de ikek er tændte. Husk dog at aktivere pumpen en gang imellem ved at lade den køre i 10 minutter, så den ikke gror fast. Ved at slukke pumpen i fire måneder over sommeren, kan du spare cirka 150 kWh svarende til omkring 300 kroner, alt efter hvilken pumpe du har.

5

Skift elektronikken til noget mere strømvenligt

Ved du, hvor mange af dine elapparater, der egentlig bruger meget mere strøm end en nyre model ville gøre? Udskiftning til en helt ny er ikke mere miljøvenlig, men skift til en nyere brugt model kan spare på strømforbruget. På Refurb.dk kan du finde et stort udvalg af brugte maskiner der er sat i stand og klar til nyt brug. Du giver nyt liv til en brugt maskine og spare strøm undervejs.

6

Pas på køleskabet i sommervarmen

Når det bliver rigtig varmt udenfor – og dermed også indenfor – sætter den høje rumtemperatur dit køleskab og fryser på overarbejde. Elforbruget stiger med to til fem procent, når varmen i køkkenet stiger, fordi kompressoren skal køre i ekstra lang tid. Derfor er det en god idé at trække køleskabet lidt ud fra væggen, så det lettere kan komme af med varmen.

7

Brug tænd-sluk-ure

Mange lader lyset være tændt, mens de er på sommerferie, så huset ikke ser forladt ud. Sæt i stedet et tænd-sluk-ur på de lamper, der kan ses udefra, og indstil det, så lyset kun er tændt i bestemte tidsrum, hvor det er mørkt. Det gør det desuden mere troværdigt, at lyset ikke er tændt døgnet rundt.

8

Sænk vasketemperaturen

Når du vasker tøj, går størstedelen af elforbruget til at varme vandet op. Derfor er der rigtig mange penge at spare ved at sænke temperaturen. Nedsæt for eksempel vasketemperaturen fra 60 til 40 grader og spar op til 50 procent af elforbruget. I dag er vaskemidler også så effektive, at du oftest kan slippe afsted med rent tøj på 30 grader.

9

Fyld vaskemaskinen

Det gælder om at udnytte kapaciteten i dine maskiner. Sørger du for at fylde vaskemaskinen helt hver gang i stedet for at vaske lidt ad gangen, kan du sagtens spare én 60-graders vask (1 kWh) og én 40-graders vask (0,5 kWh) om ugen. På den måde sparer du 1,5 kWh på en uge eller 78 kWh om året bare ved at tænke dig om. (Og husker du i øvrigt at sætte temperaturen ned, som i råd nummer 8, sparer du endnu mere!)

10

Vælg manuelle haveredskaber

Der findes efterhånden en lang række eldrevne haveredskaber, men vær opmærksom på, at den ekstra hjælp også koster på elregningen. Har du eksempelvis en eldreven plæneklipper, og slår du græs én gang om ugen i de tre sommermåneder, bruger du 26 kWh eller 52 kroner i hele sommerperioden. Så smøg ærmerne op, når du går i haven – på den måde kan du også lettere forsvare havearbejdet som motionsform!