Fokus
2. februar 2018

Er du klar til at lade bilen køre for dig?

Slip rattet, læn dig tilbage, og nyd turen! Fremtidens biler kører på el... og så kører de selv.

Biler kører over bro i København - elbiler - grøn forskel
Elbiler er fremtiden - og nogle af dem har ikke et rat! Læs mere om selvkørende elbiler herunder.

Det lyder som en sci-fi-film, men om ganske få år er det realistisk, at den danske transportsektor vil være forandret for altid.

For selvkørende biler vil udviske skellet mellem privat og offentlig transport.

Elbiler illustration

Hvad ville det betyde, hvis vi i Danmark valgte at bruge el som hovedenergi i vores transportsektor?

I dag kritiseres kommunerne ofte for at være for ineffektive i deres service, men hvad nu hvis man fik selvkørende elbiler, der hentede og bragte den enkelte borger rundt i kommunerne efter behov? Lyder det som det rene science fiction? Det er det ikke.

Selvkørende elbiler skal hjælpe i kommunerne

I Vesthimmerlands Kommune er man allerede i gang.

”Vi er ved at implementere selvkørende biler og på den måde revolutionere transportsektoren,” siger direktør for Fonden Autonomous Henrik Scharfe, som er manden bag det vesthimmerlandske fremtidsprojekt:

”Der er et varierende kørselsbehov i kommunen, og mange opgaver skal udføres i bil, fordi der er langt imellem borgerne. For hver 500 borgere, bruger en kommune som Vesthimmerlands en hel fuldtidsstilling på kørsel, og der er dagligt 200 til 300 kommunale biler på vejene på grund af afstandene. Det kan vi nedsætte markant med selvkørende biler, fordi de både sparer tid og energi.”

Læs også: Vi er i begyndelsen af en bilrevolution

Idéen er, at de selvkørende biler triller rundt imellem kommunens medarbejdere og på den mest tidseffektive måde transporterer dem rundt til de af byens borgere, der har brug for hjælp. Samtidig skal bilerne være grønne.

”En del af planlægningsalgoritmen tager højde for, hvor meget strøm der er tilbage på bilerne, og for hvornår bilen kan nå at lade op. Vi arbejder med induktiv ladning, hvor den lader op, når den holder stille, og bilen får dermed strøm fra vejen eller via trådløse ladestandere,” siger Henrik Scharfe og forklarer, at de selvkørende bilerne langtfra ligner de benzinosere, der kører rundt i dagens Danmark:

”De biler, vi eksperimenterer med, har intet rat. De er nærmere en slags minibusser, hvor man sidder med ryggen til kørselsretningen for at kunne arbejde mere effektivt. El bliver hjørnestenen i måden, vi tænker transport på, og det, som vi er interesseret i, er fuld automatik. Det er både bedst for effektiviteten og for den grønne omstilling.”

Fremtiden byder på flyvende elbiler

Det er tiltag, som det vesthimmerlandske, man ser flere og flere af over hele verden.

I Amsterdam har firmaet Foodlogica for eksempel indført, at elbiler og elcykler dagligt henter varer ved bygrænsen og transporterer dem ind til byens borgere, så man nedsætter forureningen fra varevogne.

På samme måde forsøger den alternative taxa-service Uber for tiden at skabe flyvende elbiler, der kan bringe passagerne hen over de californiske bilkøer.

Men hvor flyvende elbiler ligger en del år ude i fremtiden, så er de fuldautomatiske biler, som ræser rundt på elektricitet på vejene, noget, der snart vil være virkelighed. Og det vil skabe et helt anderledes billede af den danske transportsektor, mener udviklingschef hos SEAS-NVE Ole Alm.

SEAS-NVE har investeret og ejer 42,4 procent i CLEVER, som udvikler hurtigopladnings-netværk til elbiler i Danmark, Sverige og Nordtyskland. De tror på, at elbiler er fremtiden, og det kræver et offentligt tilgængeligt landenetværk.

Hvis el bliver en naturlig del af den danske måde at tænke transport på, vil vores CO2-udslip falde markant, fordi den høje CO2-udledning netop kommer fra transportsektoren, siger Ole Alm

Han forklarer, at der for tiden laves flere forsøg med busser og lastbiler hertillands. Håbet er, at gøre dem eldrevne, men der er imidlertid et problem, når vi taler elektrisk transport:

Det vidste du (måske) ikke om Elbiler…

Norge er et af Europas største elbil-lande. Den norske lovgivning er nemlig ekstremt attraktiv for elbilkøbere. Blandt andet skal nordmænd med elbiler ikke betale registreringsafgift, ligesom de ikke skal hoste op med moms eller betale i byernes betalingsringe.

”Bilerne er ret dyre – også uden afgifter. En Volkswagen UP! er næsten dobbelt så dyr som elbil i forhold til, hvad den er som dieselbil. Samtidig er der kun fem elbilmodeller, der er nogenlunde til at betale i Danmark, mens der er tusindvis af bilmodeller. Og så slås elbiler stadig en del med rækkevidden.

En fuld elbilsoptankning rækker normalt 300 kilometer, hvilket svarer til benzinbilernes rækkevidde for 20 år siden. En moderne dieselbil kan køre 1200 kilometer i et stræk.”

Alligevel er der nu ingen grund til at fortvivle på elbilernes vegne. Overalt i verden ser man, at den grønne omstilling vælter frem.

Senest er både BMW, Volkswagen og Mercedes begyndt at udvikle massivt på elbilfronten, og det gør de dels fordi, de ser et spirende marked, men også fordi nye EU-regulativer foreskriver, at hvis bilfabrikanter vil producere store direktørbiler, der udleder meget CO2, så skal de også lave elbiler, så det samlede CO2-udslip holdes nede.

Sådanne regulativer er som skabt til, at fremtidens transport i højere grad vil være baseret på el.

”Det er den vej, det kommer til at gå. I fremtiden henter og bringer de selvkørende elbiler dig, og så kører de ellers videre. Andet kan simpelthen ikke betale sig,” siger Ole Alm:

Der er 2,5 millioner personbiler i Danmark, og de kører i gennemsnit 17.000 kilometer om året. Det vil alle elbiler – selv med deres nuværende rækkevidde – også kunne klare.

Han tilføjer: “Især hvis de er programmeret til at hente og bringe, så snart man ønsker det.”

Læs også: Anders Breinholdt forelsket i grøn batmobil

Mobilitet frem for alt

Det er også denne model, man arbejder ud fra i Vesthimmerlands Kommune, forklarer direktør for Fonden Autonomous, Henrik Scharfe:

”Det her handler om både sikkerhed, effektivisering og grøn omstilling. De fleste trafikuheld sker på grund af menneskelige fejl, og de fleste mennesker kender vel også til at sidde i en bil og bare vente, mens benzinen oser ud i universet.”

“De førerløse elbiler, vi arbejder med, kan selv finde vej imellem deres opgaver, og dermed sparer man, at alle skal have en bil. Folk skal bare hentes af en bil, der er forprogrammeret, og derfor kan de sidde og arbejde på turen, mens offentligt ansatte kan udføre deres rapporteringer imellem hjemmebesøgene. Det er der en stor økonomisk gevinst ved,” siger han.

Alle nyere undersøgelser viser, at den gennemsnitlige privatbilist vælger sin bil ud fra et enkelt hovedparameter: Frihed. Vi vil have frihed til at køre, hvorhen vi vil – og lige præcis hvornår vi vil.

”Den tanke kan man godt begynde at gøre op med,” siger Henrik Scharfe:

Vi forventer, at skellet mellem privat- og kollektivtrafik vil blive udvisket. Det varer ikke længe, før bilforhandlere gør op med tanken om, at de sælger biler. I stedet skal de sælge mobilitet.

Han fortsætter: “Derfor sørger de for, at der findes biler, som henter og bringer folk, og på den måde har man ikke længere brug for sin egen bil.”

Fra selvejede benzinbiler til selvkørende elbiler

Det lyder måske vildt, men ikke desto mindre kan man se, at de yngre generationers tankesæt er ved at skifte fra ejerbehov til mere flygtige bilforhold.

”De yngre generationer behøver ikke at eje ting på samme måde, som man har været vant til tidligere,” siger udviklingschef Ole Alm i SEAS-NVE:

”Derfor ønsker de heller ikke en privatbil, som er besværlig at parkere i storbyer, og som i fremtiden også bliver dyrere at have, fordi der formentlig kommer betalingsringe omkring de større byer,” siger han og fortsætter:

“Altså vil fremtidens trafikanter hellere leje – også ud fra en økonomisk tankegang. Sådan ser fremtiden ganske enkelt ud for privatbilismen, fordi vi i dag kan se, at de fleste biler står stille det meste af tiden. Så hvorfor skulle den bil, du tog på arbejde, ikke kunne fragte bunker af andre mennesker rundt, mens du arbejder? Når bilen så samtidig er eldreven og derfor ikke ødelægger miljøet, er det vel svært at mene, at det er en dårlig idé.”

Artiklen er oprindeligt bragt i SEAS-NVEs medlemsmagasin Energi&Bolig i november/december 2017.