Derfor bør du tænke over dit vandforbrug

Hver dag bliver der verden over brugt rigtig meget vand – så meget, at vi med tiden kan komme til at mangle det. Men hvad kan du selv gøre for at minimere dit vandforbrug og dermed undgå at miste en af de vigtigste ressourcer på vores planet? Det gør Grøn Forskel dig klogere på.
29/7 2020

Det er ikke altid, at vi tænker over det, men rent vand er ikke bare en uudtømmelig kilde, som vi kan bruge løs af i al evighed. Det er derimod en ressource, som opfylder menneskets grundlæggende behov, og som samtidig har afgørende betydning for verdens økosystemer.

Herhjemme kommer 99,9 pct. af vores drikkevand fra det, man kalder grundvand. Når regnen falder på jorden, eller når sneen smelter, siver den ned gennem mange lag af jord, sand, grus og ler.

Hvor hurtigt vandet siver gennem de mange lag, varierer fra sted til sted, da hastigheden afhænger af undergrundens sammensætning.  Ifølge landets forsyningsselskaber kan det tage helt op til 10.000 år, alt efter hvor i verden grundvandet siver ned.

Herhjemme er grundvandet dog kun undervejs i fem til 50 år, og derefter pumpes det op fra undergrunden og ud til vandværkerne rundt i landet, så de kan ilte, filtrere og kvalitetssikre vandet, inden det kommer ud i danskernes vandhaner og bliver til det drikkevand, vi måske tager lidt for givet i hverdagen.

I denne artikel vil vi forsøge at gøre dig klogere på vandforbruget, både herhjemme og globalt, og du kan også læse om, hvorfor det er vigtigt, at vi tænker os om, når vi tænder for vandhanen. Senere i artiklen kan du læse om danskernes vandforbrug, og så guider vi dig til, hvordan du kan mindske dit eget forbrug til gavn for både pengepungen og miljøet.

Levemåder kan påvirke fremtidigt vandforbrug

Rundt om i verden kan menneskelig aktivitet have alvorlige konsekvenser for vandets tilstand. Alt fra dyrkning af landbrug til industri og boligområder kan medføre udslip af giftige stoffer som sprøjtegifte, benzinrester og gødning, som siver ned i jorden og påvirker vores grundvand.

Ifølge EU-Kommissionen er en enkelt dråbe af giftige stoffer som ovennævnte nok til at forurene flere tusinde liter vand, og faktisk kan forurening, der er skabt i dag, stadig være i det grundvand, som vi anvender til drikkevand i flere generationer.

For at sikre rent vand verden over, udarbejdede EU-Kommissionen tilbage i 2000 ”Vandrammedirektivet”. Med Vandrammedirektivet har man fastlagt rammer for beskyttelse af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand i alle EU-lande.

Et af formålene med direktivet er bl.a. at fremme bæredygtig vandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse af de vandressourcer, der findes. Et andet er at mindske forurening af grundvand. Du kan læse mere om direktivet og dets formål her.

De danske husholdninger står for 28,3 pct. af vandforbruget herhjemme – erhvervet står for resten.

Der er penge at spare, hvis du reducerer mængden af det varme vand. Prisen for 1 m3 koldt vand er ca. 70 kr., mens prisen for varmt vand er ca. 60 pct. højere.

Initiativer skal sikre dansk vandforbrug

I Danmark kan vi bryste os af at have noget af det bedste drikkevand i hele verden. For at sikre at det varer ved, og ikke mindst at vi overholder EU’s Vandrammedirektiv, har Miljøstyrelsen udarbejdet de såkaldte ”Vandområdeplaner” i Danmark.

Vandområdeplanerne beror sig bl.a. på overvågning af grundvandet, så Miljøstyrelsen løbende har et overblik over vandets tilstand, og hvordan det udvikler sig. På den måde kan styrelsen samtidig få et indblik i, om de nationale miljøtiltag virker, eller om der skal findes andre alternativer, for at vi kan leve op til både nationale og internationale målsætninger.

For at fremtidssikre det danske drikkevand yderligere, udarbejdede Miljøstyrelsen tilbage i 2015 ni initiativer, som skal bidrage til at beskytte vores grundvand og til at udnytte vand som ressource endnu smartere.

I dag arbejdes der stadig med initiativerne, som bl.a. udgør ”Bedre beskyttelse af områder nær drikkevandsboringer” og ”Endnu bedre til at reducere vandtab”. Du kan læse mere om de ni initiativer her.

Sådan sparer du på vandet

Det er ikke altid lige nemt at tænke miljø og økonomi, når børnene skal hentes, hunden skal luftes og maden skal laves. Derfor har vi samlet en række tips til, hvordan du kan spare på vandet, uden at det behøver at tage tid fra dig i din hverdag – tværtimod.

Vask tøj med luft
Vi har før hørt, at vi skal fylde maskinen helt op – og bruge de vandbesparende programmer. Men hvad med at springe en vask over? Tøj, som bare er krøllet eller lugter lidt af mados eller røg, kan hænges på bøjle og udenfor natten over, hvis vejret er til det. Tøjet bliver glat, tager dug og dufter dejligt af natteluften. Og efter lidt morgensol og vind er det lige til at tage på.

Bland luft i vandet
Hvis ikke du har en perlator, kan det være en god idé at investere i sådan én. En perlator er et mundstykke til din vandhane, som blander dit vand med luft. På den måde virker vandstrålen større, samtidig med at du bruger væsentlig mindre vand. En perlator er billig og har hurtigt tjent sig hjem.

Stop det løbende vand
Der kan være mange penge at spare, hvis du standser spild af løbende vand fra din vandhane eller dit toilet. Ifølge SparEnergi.dk, som Energistyrelsen står bag, koster en dryppende vandhane nemlig 500 kr. om året – og løber den i en tynd stråle, kan det koste dig helt op til 7000 kr. Er det toilettet, den er gal med, er prisen endnu højere. Løber toilettet, så det er svært at se, koster det dig ca. 7000 kr. ekstra om året, og løber toilettet med uro på overfladen, må du punge ud med næsten 28.000 kr. Så husk at holde øje med både toilet og vandhane, hvis du vil undgå kedelige overraskelser.

Tag korte brusebade
Vil du spare på både vandet og pengepungen, men har du ikke planer om at investere i en vandbesparende bruser eller en vandbegrænser til armaturet, kan du i stedet forsøge dig med kortere bade. Tager du et brusebad, bruger du mindst 10-12 liter vand i minuttet – det vil altså sige, at hvis du tager et brusebad i 10 minutter, så har du hurtigt brugt minimum 100 liter vand. Prøv i stedet at gøre det på 5 – så kan du spare næsten 2000 kr. om året.

Tap vand fra hanen
Hvert år drikker en gennemsnitlig EU-borger intet mindre end 106 liter vand på plastikflasker – ifølge HOFOR betyder det, at vi hver især udleder 19,08 kg. CO2 alene ved at drikke vand fra plast og ikke fra hanen. I nogle lande er det nødvendigt, da deres drikkevand ikke er rent nok til at drikke, men i mange EU-lande er det ikke tilfældet. Hvis du drikker 106 liter vand fra hanen i de lande med rent vand, udleder du kun 0,0212 kg CO2. Dermed er postevand intet mindre end 900 gange mere miljøvenligt end flaskevand.

Genbrug tandbørstevandet
Hver gang vi trækker ud i toilettet, hælder vi litervis af rent drikkevand ud – men det kan der gøres noget ved. Placer en spand under håndvasken, og pil afløbet af. Når du så børster tænder eller vasker hænder, løber vandet ned i spanden, og når den er fuld, kan vandet bruges til skyl i toiletkummen.

Tænk dig om, når du shopper tøj
Det er ikke altid, at man lige tænker over det, men faktisk bruges der en enorm mængde vand i tekstilproduktion verden over. Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet bruges der omkring 1.400 liter vand til at producere bare én t-shirt – det svarer til mere end 10 fyldte badekar. Så genbrug gerne tøj og tekstiler så længe som muligt – eller byt dig evt. til nyt.

Vandforbrug skyld i global krise

Det er imidlertid ikke alle lande, der er lige så heldigt stillet som Danmark, når det kommer til grundvand og sikringen af det. Mange lande med tørt klima bruger nemlig mere grundvand, end der dannes, og derfor breder de områder sig, hvor vand udtømmes.

Ifølge De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland er der i dag mere end 30 lande, der lider under kronisk mangel på vand. Samtidig vurderes det, at 20 pct. af verdens befolkning ikke har adgang til rent drikkevand, og sker der en stigning i de globale temperaturer, kan det påvirke mængden og kvaliteten af vand verden over.

Det har ifølge EU-Kommissionen resulteret i en global vandkrise, som med tiden kun bliver værre, hvis ikke vi bliver bedre til at passe på vores vand i fremtiden. Det har fået verdensorganisationen FN til at sætte fokus på emnet ifm. de 17 Verdensmål.

Således omhandler Verdensmål nummer 6 vand og grundvand. Her er det overordnede mål, at vi globalt skal sikre, at alle i 2030 har lige adgang til sikkert drikkevand og til en pris, der er til at betale. Du kan læse meget mere om målet og tilhørende delmål på FN’s hjemmeside.

De globale temperaturer kan påvirke mængden og kvaliteten af rent drikkevand verden over.

Mange lange med tørt klima bruger mere grundvand, end der dannes, hvilket resulterer i udtørrede områder.

Det kan du gøre for at mindske dit vandforbrug

Både på landsplan, men også globalt bliver det prioriteret at finde på mere effektive vandingsmetoder fremover, så grundvandet bliver endnu renere og bringes ned til gavn for både vores efterkommere, miljøet og økonomien.

Men hvor meget vand bruger vi egentlig herhjemme i hverdagen? Ifølge HOFOR, der er Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, viser tal fra juli 2020, at en typisk familie på fire bruger 140 kubikmeter vand om året. Det svarer til en årlig udgift på mellem 5.500 og omkring 8.000 kroner:

“Variationen skyldes, at vandprisen er meget forskellig i landets vandselskaber. I København er vandprisen knap 40 kroner per kubikmeter, og for en familie på fire med et årligt forbrug på 140 kubikmeter giver det en årlig udgift på omkring 5.600 kroner. Dertil kommer udgiften til opvarmning af vandet,” siger Chefkonsulent i HOFOR Astrid Skotte.

Bor du alene, og er dit vandforbrug som den typiske danskers, bruger du ca. 106 liter vand om dagen eller ca. 39 kubikmeter om året. Selvom tallet er højt, er det faktisk 11 liter mindre end i 2009.

De danske husholdninger er imidlertid ikke dem, der bruger mest af grundvandet herhjemme. Tal fra DANVA viser nemlig, at privatforbrugeren kun står for 28,3 pct. af vandforbruget, mens erhvervet står for 71,1 pct. De 71,1 pct. er fordelt på hhv. landbrug (32 pct), institutioner (4 pct) og øvrige brancher (36 pct).

At bruge vand er altså ikke bare en gratis omgang for hverken pengepungen eller miljøet, og det kan derfor være en god idé at tænke sig om en ekstra gang, inden du bruger løs af de dyrebare dråber – og især hvis du tænder for det varme vand.

Ifølge Energistyrelsen er der nemlig også penge og vand at spare, hvis du reducerer mængden af det varme vand. Prisen for 1 m3 koldt vand er ca. 70 kr., mens prisen for varmt vand er ca. 60 pct. højere. Det skyldes, at du skal betale mellem 30 og 50 kr. for opvarmning af selve vandet. Så sparer du på det varme vand, sparer du altså både på varme- og vandregningen.

Hvis ikke der er nok vand i naturen, kan det få alvorlige konsekvenser for verdens økosystemer.

Når regnen falder på jorden, eller når sneen smelter, siver den ned i jorden. Det er det, vi kender som grundvand, og når det er blevet renset, bliver det til drikkevand i hanen.

Vidste du at…

Vandforbruget i de danske husholdninger er faldet med 40 pct. siden 1987. Det skyldes bl.a., at vi er blevet bedre til at tænke på miljøet og spare på ressourcerne, teknologiske fremskridt og stigninger i taksten for spildevand.

Vand som verdensmål
Det er vigtigt, at vi alle har adgang til vand og sanitet, og at dette forvaltes bæredygtigt. Sådan lyder overskriften på FN’s Verdensmål nummer 6, som omhandler vandforbruget på kloden. Selvom 2,1 milliarder mennesker har fået forbedret adgang til vand og sanitet siden 1990, er færre forsyninger af rent drikkevand et stort problem, som påvirker hele verden, lyder det fra FN. Et af delmålene for Verdensmål 6 er, at der inden 2030 skal være universel og lige adgang til sikkert drikkevand til en overkommelig pris for alle.

Vandmangel i storbyerne
Måske du har hørt om Cape Town, der i 2018 måtte rationere drikkevandet til indbyggerne i byen? Byen er imidlertid ikke den eneste af sin slags, der har været truet af at skrue helt ned for vandforbruget og helt måtte lukke for vandforsyningen for indbyggerne. Ifølge Verdensnaturfonden WWF vil to tredjedele af verdens befolkning i 2025 nemlig have begrænset adgang til drikkevand, og allerede i dag har hver fjerde af verdens 500 største byer udfordringer med at skaffe rent vand.
Hvad koster vand?

Ifølge interesseorganisationen DANVA var den gennemsnitlige pris på vand i Danmark i 2018 69,45 kr. pr. m3. baseret på en gennemsnitlig husstand på 2,15 person med et almindeligt vandforbrug. Det betyder, at en gennemsnitlig dansk husstand betaler 5.743 kr. om året for vand.

Opsummering

    • Herhjemme kommer 99,9 pct. af vores drikkevand fra grundvand – det er vand fra fx regn eller sne, som siver ned gennem mange lag af jord, sand, grus og ler.

    • Industriområder, boligområder og dyrkning af landbrug kan forurene vores grundvand – sker det, vil vandet være forurenet længe nok til, at det påvirker vores kommende generationers drikkevand.

    • I Danmark har vi noget af det bedste drikkevand i hele verden. For at sikre at det varer ved, har Miljøstyrelsen udarbejdet en række initiativer, som bl.a. beror sig på løbende overvågning af grundvandet.

    • Ikke alle lande er lige så heldigt stillet som Danmark, når der kommer til rent og drikkevenligt grundvand. Undersøgelser viser, at mere end 30 lande i dag oplever kronisk mangel på vand – det tal vil stige, hvis ikke vi tænker grønnere tanker og sørger for at hindre de globale temperaturer i at stige.

    • Der er stor forskel på, om du tænder for det kolde eller det varme vand. Prisen for varmt vand er nemlig ca. 60 pct. højere end prisen for koldt vand. Så tænk dig gerne om en ekstra gang, inden du bruger løs af de dyrebare dråber.

Nyhedsbrev