Forside > Klima > Hvad sker der, hvis den globale temperatur stiger mere end to grader?
Fokus
25. november 2017

Hvad sker der, hvis den globale temperatur stiger mere end to grader?

Vi hører det igen og igen: Den globale temperatur må ikke overstige det førindustrielle niveau med mere end to grader. Men hvad vil en potentiel temperaturstigning egentlig betyde for vejret og for klimaet på Jorden? Det har vi spurgt professor i klimafysik ved Niels Bohr Instituttet, Jens Hesselbjerg Christensen, om.

Pige i regnfrakke med regnvand til anklerne - den globale temperatur- grøn forskel
Meget mere vand. Det er en af de konsekvenserne, vi kommer til at opleve i Danmark, hvis den globale temperatur stiger.

Oversvømmelser, tørke og smeltende is.

Ekstreme vejrfænomener rundt omkring på kloden er blevet hverdagskost, og det samme er snakken om, at den globale temperatur ikke må overstige det førindustrielle niveau med mere end to grader – og helst ikke mere end halvanden grader.

Vi har spurgt Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klimafysik ved Niels Bohr Instituttet, om hvilken betydning temperaturstigningen egentlig har for vores klima- og vejrforhold herhjemme og på Jorden generelt.

Hvorfor hører vi så meget om den her maks temperaturstigning på to grader?

Den globale temperaturstigning er ligesom lidt blevet ikonet for klimaforandringerne.

Målet fra Paris-aftalen, med at vi skal holde den globale temperaturstigning til maks to grader over den førindustrielle periode, er i virkeligheden et rigtig dårligt mål, fordi de to grader er en gennemsnitstemperatur. Og det kan være svært at gå ud fra, fordi temperaturen ikke stiger lige meget alle steder. Og konsekvenserne af temperaturstigningerne er også vidt forskellige.

De to grader er helt kogt ind, og det er vigtigt at åbne det op og folde det ud for at forstå opvarmningen rigtigt.

Læs også: 5 ting du skal vide om FNs klimatopmøde

Hvad går klimaforandringerne egentligt ud på?
  • Klimaet på jorden bliver styret af balancen mellem den energi, der indgår på jorden, og den energi, som jorden sender væk igen.
  • Jordens atmosfære holder på varmen, og uden den ville temperaturen ved Jordens overflade være et par og 30 grader koldere end den er. Denne drivhuseffekt er en naturlig og vigtig proces.
  • Problemet opstår, når vi skruer meget op for mængden af drivhusgasser, vi sender ud, for så stiger temperaturen på Jorden.
  • Men i realiteten er det ikke temperaturen som sådan, der er det afgørende, men de processer, der styrer temperaturen og dermed også alle de andre klimaparametre.

Hvordan ser opvarmningen reelt set ud?

Den største opvarmning på Jorden finder sted over landmasserne. Der er en væsentligt højere temperaturstigning over land end over hav, og Jordens overflade består af næsten 70% hav.

De sidste 30 % af Jorden bliver varmet mere op end det her gennemsnitstal.

Så hvis den globale temperatur stiger med to grader, er der mange steder på land, hvor temperaturen faktisk stiger med det dobbelte. Det ser vi i særdeleshed på Arktis, hvor is og sne smelter, som medfører, at mere varme optages ved overfladen især i sommerhalvåret.

Der er en række andre effekter, der gør, at temperaturen i det arktiske område sagtens kan stige med væsentligt mere. Så hvis den globale temperatur bliver to grader varmere, kan den sagtens blive 4-6 grader varmere på Arktis – og det kan få alvorlige konsekvenser.

Graf over den global temperaturstigning fra Nasa - den globale temperatur - grøn forskel
Grafen viser stigningen for den globale overflade-temperatur. 2016 er indtil videre målt til at være det varmeste år. Kilde NASA/GISS.

Hvilken betydning har den globale opvarmning?

Kort sagt betyder den stigende globale temperatur, at de steder, som allerede er pressede med manglende vand, bliver endnu mere pressede, og de steder, der har rigeligt vand, får endnu mere.

Når atmosfæren bliver varmere, som den bliver over hele jorden, men primært over land, så bliver overfladen udtørret i områder, hvor der er tendens til meget sol, fordi mere vand fordamper. Og det begrænser eksempelvis sådan noget som fødevareproduktion.

Hvis du zoomer ind på Danmark, så ligger vi lige på grænsezonen mellem det sydlige Europa, der bliver tørrere, og det nordlige område som får mere vand. Vores vejrforhold vil stadig variere fra år til år, men et generelt billede er, at vores regnvejrstyper bliver kraftigere og giver os mere vand.

Læs også: Her er tegneserien, der beviser, at klimaforandringerne er menneskeskabte

Grønlands is - den globale temperatur - grønforskel
Når Grønlands indlandsis afgiver mere is end det, der falder som sne om vinteren, så stiger havvandet over hele kloden.

Bliver det varmere i Danmark?

Ja, altså Danmark følger sådan nogenlunde med den globale opvarmning. Problematikken med målet med de 2 grader er, at det ikke er noget, man kan mærke. Men dét vi kan mærke, er eksempelvis, at vintrene bliver mildere.

Den koldeste måned i Danmark er februar, hvor gennemsnitstemperaturen nu faktisk er over nul grader. Da jeg var dreng var den tæt på -1 grader, så der var bedre betingelser for rigtig vinter. Og det var meget synligt, at vi havde mange dage med sne og is, og det ser vi ikke så meget mere.

Men det er ikke sådan, at de kolde vintre aldrig kommer. Vi kan sagtens få en kold vinter – men det er ikke normen, det er undtagelsen. Og det bliver bare en større og større undtagelse.

Hvilke vejrfænomener kan blive et problem for Danmark?

Danmark er ret udsat, når det blæser, fordi vi er omgivet af så meget vand. Vores kyster bliver udsat for høj vandstand, og det har fået meget bevågenhed her de seneste par år, hvor der har været storme, der har givet stormfloder.

Voldsommere storme og stormflod kan ses i sammenhæng med, at det bliver varmere, for når Grønlands indlandsis afgiver mere is, end der falder som sne om vinteren, så stiger havvandet.

Hvis man ser det i lyset af to-graders-scenariet fra Paris-aftalen, så vil vandstanden i løbet af det her århundrede stige med cirka 30 cm. Det er ligesom de to grader, ikke noget du vil tænke over. Men det kan have store konsekvenser i forbindelse med storm.

Se også: NASAs utrolige sattelitvideo hvor polarisen smelter

Stormen Bodil, vi oplevede for nogle år siden, var lidt af en øjenåbner. Her hørte vi for første gang om stormflod i Jyllinge Nordmark, og Vikingemuseet i Roskilde blev næsten ødelagt. Her ville en vandstandsstigning på 30 cm have været virkelig ødelæggende.

Roskilde havn - den globale temperatur - grøn forskel
Roskilde havn – og dermed en del af den danske kulturarv – er et af de steder, hvor vi kan komme til at opleve store ødelæggelser, hvis den globale temperatur stiger.

Får vi flere ekstreme vejrfænomener som storme og stormflod?

Man hører måske, at det også kommer til at blæse mere, og at vejret generelt bliver vildere, men hvis man ser på det beviselige, så bliver vejret mest ”vildere” i forhold til tørke og mere vand.

Kraftigere storme kan forekomme i tropiske områder, men i Danmark er det mere et spørgsmål om, at vi kommer til at se flere – og så bliver de problematiske i og med havniveauet stiger.

Men er klimaforandringerne ikke naturlige? Klimaet har jo altid forandret sig?

Det er rigtigt, at klimaet altid har forandret sig, men det er tidsskalaen, man skal være opmærksom på.

Tidsskalaerne bliver ofte blandet sammen, for selvfølgelig skal vi ikke gå rundt og være bange for noget, der sker om tusinde år, men når vi ændrer på klimaet så dramatisk, som vi har gjort inden for et århundrede, så kan jordsystemet ikke følge med.

For over 100.000 år siden var det mellemistid og faktisk lidt varmere, end det er i dag. Klimaet dengang lignede meget det, vi har i dag, men vi ved, at vandstanden var 6-8 meter højere. Det betyder, at hvis vi venter nogle 100 år yderligere, så kan vandstanden stige de der 6-8 meter. Det sker ikke i morgen, men det vil ske over nogle hundrede år.

Det er derfor hele klimadiskussionen har fået den dimension, som den har. For selv hvis det blev seks grader varmere, så er det jo ikke jordens undergang, men det vil være vanskeligt at forestille sig et Danmark med flere meters vandstandsstigning.

Læs også på bloggen: Kære Lars, lad os lære af min mormor

Hvordan kommer klimaforandringerne til at påvirke os de kommende år?

De ekstreme vejrforhold øges i mængde, og der er også risiko for, vi slår nogle af de her rekorder for hvor meget vand, der kommer, og hvor varmt det vil være.

Konsekvenserne andre steder i verden vil betyde, at vi nok kommer til at se en stigende migration af mennesker, der ikke længere ønsker at bo der, hvor de bor. De vil blive mere og mere udfordrede på deres eksistensgrundlag og vil have svært ved at opretholde en tålelig tilværelse grundet klimaforandringerne.

I Danmark vil der komme flere overskrifter af typen: Det er ikke i mands minde, man har haft så store ødelæggelser af skybrud osv.

Men efter vi er blevet bevidste om klimaforandringerne, bliver det ofte kædet direkte sammen med alle ekstreme vejrfænomener, og det er ikke helt fair. For der vil altid være forskellige omstændighederne, der spiller ind. Men man kan sige, når det generelt er blevet varmere, så øger man risikoen for mere ekstreme vejrforhold.

 

Læs mere om