Fokus
6. marts 2019

Hvordan omsætter vi klimaforandringer til børnesprog?

Jesper Tornbjerg formidler til hverdag tungt klimastof til fagfolk. Men nu har han kastet sig over en serie børnebøger om Verdensmålene og deler ud af sin erfaring med at omsætte fagstof til børnesprog.

dreng-kigger-udover-havet-børn og klima
Vi står foran store udfordringer med klimaforandringer. Hvordan hjælper vi vores børn?

En rødhåret pige med en grøn hue sidder på en isflage og kigger på en isbjørn. Den hvide bjørn ser sød og venlig ud, da den kravler op til hende på isflagen. Men så begynder solen at skinne, isen smelter, og stemningen er pludselig forandret. Isbjørnen ser pludselig udmarvet ud, blotter sine skarpe tænder, og pigen bliver bange.

Sådan begynder bogen Isbjørnen, der er skrevet af klimajournalist og nu også børnebogsforfatter Jesper Tornbjerg. Bogen om isbjørnen på den smeltende isflage er den seneste i en serie baseret på FN’s 17 verdensmål. Da pigen Victoria vågner fra sin drøm om isbjørnen på isflagen er scenen sat til en opdagelsesrejse, hvor Victoria sætter sig for at finde ud af, hvorfor isflagen smelter. I bogen kommer den 12-årige hovedperson rundt om helt store spørgsmål om alt fra grøn og sort energi, til CO2 og drivhuseffekt.

Den brændende platform

Ideen til bøgerne – foreløbig fire styks – kom ret tilfældigt, da en folkeskolelærer prikkede til Jesper Tornbjerg. Som lærer så hun et stort behov for at omsætte Jesper Tornbjergs viden om klima til børnesprog, så den næste generation kan blive klædt ordentligt på til fremtiden.

Jesper Tornbjerg har dækket klima- energi- og miljøområdet i mere end 20 år og stiftet Foreningen af Energi- og Miljøjournalister. Han har altså beskæftiget sig med klimaforandringer, før de fleste andre overhovedet kendte ordet. Men selvom der er langt fra fagjournalistik til børnebøger tog han straks ideen til sig og kastede sig hovedkuls ud i projektet ved siden af sit normale arbejde som redaktør hos Dansk Energi. Ideen gav ham mulighed for at handle på en frustration, han gik rundt med efter at have skrevet tusindvis af artikler om den grønne omstilling.

Jeg fik lyst til at skrive bøgerne på grund af en frustration over, at der sker for lidt. I forhold til klimaet har vi virkelig en brændende platform. Vi SKAL have bremset global opvarmning hurtigst muligt. Min generation har gjort noget, men slet, slet ikke nok.

Læs den store guide til bæredygtighed her.

Fokus på kollektivet

I bogen undersøger Victoria, hvordan klimaforandringer hænger sammen med måden, vi lever. Hun går tur med sin familie og taler med sine forældre om vindmøller og træplantning. Og selvom Victoria også diskuterer ko-prutter og fødevarer med forældrene, så er det ikke på vores personlige CO2 aftryk Jesper Tornbjerg har haft sit vigtigste fokus. Han er træt af, at mennesker peger fingre af hinanden, hvis vi flyver eller spiser kød.

Arbejdet med børnebogen har også mindet ham om proportionerne i klimadebatten og indsatsen for at mindske global opvarmning. Selvom der er mange gode argumenter for at spise mindre kød og droppe flyrejserne, tror han ikke, at vores individuelle fravalg er det, som for alvor får klimaskuden til at vende.

Han vil gerne sikre sig, at de børn, der læser hans bøger, forstår, at vi ikke kan løse problemerne selv som enkelte individer.

Først og fremmest handler klimakampen om at træffe nogle kolleltive beslutninger. Vi skal have politikere på banen, der kan sige, at det skal være dyrere at flyve og måske også sætte nogle afgifter på bøffer. Det er vigtigt, at det er noget, vi gør sammen.

Læs også: Sådan får du en bæredygtig livsstil

Opdrag klimakloge børn

Selvom Jesper Tornbjerg ved meget om klima, er han langt fra ekspert i verdensmålene. Derfor har flere af bøgerne også krævet en masse research. Uanset om man skal skrive en børnebog eller tale med sine børn om klima, så er viden en forudsætning, mener han. Vi behøver ikke nødvendigvis kende detaljerne bag energifordeling og CO2-udledning, men vi skal forstå, hvad der er vigtigt, og hvor vi kan gøre den største forskel.

“Forældre skal prøve at sætte sig ind i hvad problemerne er, og hvad løsningerne er. Det er en ærlig sag, hvis man ikke ved så meget om klimaforandringer. Der er meget, jeg heller ikke ved noget om, men jeg prøver at snakke med nogen, der er klogere end mig for at finde ud af, hvad vi kan gøre. Ikke bare som individer, men især i fællesskab.”

Børn kopierer deres forældre, og derfor er vores egne handlinger i virkeligheden noget af det vigtigste i opdragelsen af klimakloge børn, mener Jesper Tornbjerg.

“Du påvirker dine børn, fra før de bliver født. Hvis man sorterer sit affald, viser man børnene at det er noget, man bare gør. Man cykler dem i vuggestue og senere skole, så de kan se, at det sådan man gør.”

Konstruktiv frem for deppressiv

Jesper Tornbjerg har selv to børn, der i dag er voksne. Hans arbejde som journalist har betydet, at klima har været en naturlig del af samtaleemnet rundt om spisebordet, siden børnene var små. Her har han luftet sine frustrationer over, at udviklingen går langsomt, og at der ikke sker nok fra politisk side.

Men selvom han har forsøgt at være åben om udfordringerne, er det naturligvis ikke alt, han har delt med sine børn. Man behøver ikke fortælle dem, at vi er ved at koge planeten op, som han selv udtrykker det.

“Når jeg på en dårlig dag ser fremskrivninger og kigger på kurven over temperaturstigninger de sidste 15 år, så løber det koldt ned af ryggen på mig. Det ER skræmmende. På de dage, hvor jeg er i sort humør, tier jeg stille. Men mine børn kan jo godt fornemme, hvad der foregår alligevel. ”

Både som journalist og far er Jesper Tornbjergs bedste råd til de sorte dage, at vi skal holde fokus på at være konstruktive.

Vi kan ikke bruge angst til så meget,  for så kommer paraderne op med det samme. Jeg har altid været eksponent for konstruktiv journalistik. Det handler om at finde nogle løsninger. Vi skal ikke grave os ned i et sort hul og blive deprimerede. Det løser ikke noget som helst.

victoria og verdensmålene

Læs mere om bøgerne her.