bioplastik

Derfor er bioplastik ikke løsningen på verdens plastikudfordring

Forstå forskellen på plastik, biobaseret plastik og bionedbrydelig plastik - og hvorfor sidstnævnte er en kæp i hjulet for en grøn omstilling.
10/12 2019

Indrømmet – det er ikke let at være forbruger, når produkter på markedet strør om sig med produkter, der hedder noget med ‘bio’ eller ‘komposterbar.’

Selvfølgelig ledes man til at tro, at man gør det bedste for miljøet ved at købe de produkter. Men der er generelt stor forvirring om, hvad de forskellige ord dækker over. ‘Bioplastik’ bruges ofte upræcist eller ukorrekt – både af forbrugere, detailhandlen og blandt virksomheder – hvilket kun øger forvirringen, og desværre skaber en misforstået grøn, ofte god, intention.

Bliv derfor her klogere på, hvad bioplastik egentlig er og hvordan du kan træffe det bedste plastikvalg:

1. Forskellen på biobaseret og bionedbrydeligt

Biobaseret plastik drejer sig udelukkende om, hvad plastikken er lavet af (råstofkilden).

Komposterbar/bionedbrydelig plastik handler om, hvorvidt plastikken kan nedbrydes biologisk under kontrollerede forhold.

Forvirringen kan opstå, fordi ordet ‘bio’ indgår i begge typer og fordi plastiktyperne ikke med det blotte øje kan skelnes fra hinanden.

Disse to aspekter omkring plastik (råstof-kilden og nedbrydelighed) kan kombineres på tværs – og det giver således fire forskellige overordnede typer plastik. I praksis kan plastikprodukter også være blandingsprodukter, så de er delvist biobaserede og delvist består af fossile brændstoffer. Det gør kun forvirringen større.

Hold styr på ordene!

For letheds og klarhedens skyld bør man konsekvent holde sig til ordene ‘biobaseret plastik’, som synonym for bioplastik, mens ‘komposterbar plastik’ bør dække over bionedbrydeligt plastik. For der er en stor og helt afgørende forskel.

2. Biobaseret plastik handler om råstoffet

Vi starter med den biobaserede plastik, og – nerd alert – her undgår vi ikke, at det bliver en smule teknisk. Det er nødvendigt for at forstå sagen.

‘Almindelig’ konventionel plastik bruger olie eller naturgas som råstof, mens biobaseret plastik fremstilles af biologisk materiale, det vil sige planter (majs, sukkerrør, hamp etc.) og bioaffald. Fordi plastik altid er kunstigt fremstillet ved at være kemisk manipuleret, er naturens mikroorganismer (bakterier, svampe) altså ikke udviklet til at kunne nedbryde det.

Fremstilling af plastik

Plastik består af kulstof og andre atomer, der er integreret i helt små molekyler kaldet monomerer. De kan udvindes fra fossile brændstoffer såsom olie og naturgas eller biologisk materiale fra diverse planter og bioaffald (fornybare ressourcer) – og det er hvad der udgør plastikkens råstof.

3. Komposterbar plastik handler om, hvordan det nedbrydes

Komposterbart eller bionedbrydelig plastik kan laves af både fossile brændstoffer og biologisk materiale. Fælles for dem er, at der under fremstillingen tilsættes særlige stoffer, der gør, at plastikken kan brydes af naturens mikroorganismer.

For at denne biologiske nedbrydningsproces reelt finder sted inden for en rimelig tidsramme, kræver det nogle helt særlige forhold, bl.a. høje temperaturer og luftfugtighed, ilt, og høje koncentrationer af mikroorganismer, som vi kun kan sikre os i et industrielt anlæg.

I naturen, hvor de fysiske forhold kan variere mellem miljøer og gennem tid, kan vi på ingen måde kontrollere disse forhold. Derfor kan komposterbart plastik aldrig med garanti forsvinde i naturen.

Det samme gælder for hjemmekompostering, som noget komposterbart plastik markedsfører sig på kunne, bl.a. fordi temperaturkravene er mindre. Men det er ekstremt svært at kontrollere forholdene præcist.

Læs også: 4 grunde til at du skal sortere dit plastik

4. Sådan sorterer du korrekt

Uanset hvad plastikken består af (vel at mærke når vi kun taler om ikke-komposterbar plastik) er der ingen grundlæggende kemisk forskel på de fremstillede plastik-polymerer. Det vil sige, du ender med samme plastikprodukt uanset om det er lavet af olie eller planter.

Derfor kan du trygt sortere både biobaseret (ikke-komposterbar) plastik og almindelig konventionel plastik på samme måde.

Læs også: Her er 4 typiske sorteringsfejl som de fleste begår

Men du bør være særligt opmærksom, hvis der står ‘bionedbrydelig’ eller ‘komposterbar’ på produktet, fordi så må det ikke sorteres som almindelig plastik.

I virkeligheden bør du også være ekstra varsom, hvis der kun står ”bioplastik” på produktet – så må du nærlæse dig frem til, om det reelt betyder KUN biobaseret plastik eller om det OGSÅ dækker over bionedbrydeligt/komposterbar plastik.

Komposterbart skal sorteres som restaffald

I almindelige husholdninger bliver vi nødt til at smide komposterbart plastikprodukter til restaffald, hvorefter det forbrændes – også de komposterbare hundeposer!

Komposterbart plastik må aldrig sorteres som plastaffald, fordi det qua de ekstra tilsatte stoffer forringer eller ødelægger kvaliteten af det genanvendte plastik.

Hvis man havde mulighed for at indsamle komposterbar plastik i et lukket system, kunne det give mening. Et af de få meningsfulde tilfælde er de komposterbare bioposer, som sendes ud til kildesortering af vores madaffald. Desværre har vi i Danmark på nuværende tidspunkt reelt kun ét stort industrielt komposteringsanlæg (i Holbæk).

Det vil altså sige, at de fleste bioposer til madaffald alligevel bliver sorteret fra de fleste steder i landet, fordi de ikke kan komposteres i biogasanlæggene – og derfra sendes de til forbrænding. Der er altså reelt intet vundet ved komposterbart plastik.

5. Biobaseret plastik er en klimagevinst, men langt fra klima-neutral

Hvorfor har man så overhovedet fundet på at opfinde biobaseret plastik?

Der har længe været behov for at finde løsninger på vores uholdbare brug af fossile brændstoffer. Det estimeres, at 90% af den plastik, vi producerer idag, består af fossile brændstoffer.

Den biobaserede plastik har den klare fordel at have en klimagevinst, fordi den er fremstillet af plantebaserede ressourcer. Hvis biobaseret plastik afbrændes, kan kulstoffet, der afgives til atmosfæren, igen fikseres i et nyt plantemateriale – det er givetvis ikke tilfældet med konventionel plastik.

Men biobaseret plastik er – som det fremstilles og bruges i dag – dog langt fra klimaneutralt, da der stadig bruges en betydelig del fossile brændstoffer i fremstillingsprocessen, på transport og hvis/når det genanvendes.

Desuden risikerer biobaseret plastik at erstatte landbrugsjord, som ellers kunne være brugt til produktion af fødevarer. Derfor er biobaseret plastik fremstillet af vores bioaffald også mere bæredygtigt, end hvis det produceres fra nyt plantemateriale.

6. Bionedbrydelig plastik er ikke løsningen

I takt med at der er kommet så meget fokus på plastik i naturen, har der været ønske om at opfinde den ‘perfekte’ plastik, der forsvinder som dug fra solen, så snart den rammer naturen. Men det er i praksis en utopi, fordi vi samtidig vil (og bør) have produkter, der kan holde i lang tid, kan genbruges og genanvendes.

Hvorvidt produktet er komposterbart eller ej har en afgørende betydning for, hvordan det enkelte produkt i praksis skal afskaffes og behandles.

Læs også: Her er den ultimative guide til begrebet bæredygtighed

7. Løsningen er reduktion af plastik og mere genbrug

Opfindelsen af komposterbart plastik har derfor ganske få anvendelser i praksis, men har bidraget til en forfærdelig masse forvirring hos forbrugere og i detailhandlen.

Det er ekstremt svært som forbruger at gennemskue, hvilken slags plastik skal til hvilket affaldssystem. Der sker ofte fejlsortering af komposterbart plastik, så det forringer kvaliteten af genanvendt plastik. Samtidigt foranlediges vi til at tro, at det komposterbare plastik forsvinder nemmere i naturen og således risikerer vi større spild af plastik til naturen. Dette er på ingen måde frugtbart for den grønne omstilling.

Vores allerstørste fokus bør først og fremmest være på reduktion og genbrug af plastik, frem for oprydning, sortering og udvikling af plastikprodukter der ‘kan nedbrydes i naturen’ – fordi intet affald skal ende i naturen.

Bionedbrydelig plastik kan indeholde skadelig kemi

Et nyt videnskabeligt studie har påvist, at en af de mest anvendte biobaserede og bionedbrydelige typer plastik på markedet, PLA, ligger blandt de mere giftige typer plastik sammen med de konventionelle plasttyper PVC og PUR. At der på plasten står ”bio” er altså langtfra en garanti for, at det ikke også kan indeholde skadelig kemi.’

Kilde: Environmental Science & Technology

Bloggen er skrevet af Claudia Sick, biolog i Plastic Change. Hun har arbejdet i Plastic Change siden 2014 og har bl.a. sejlet med på Ekspedition Plastik, hvor hun var med til at dokumentere plastikforurening i verdenshavene. Organisationen arbejder med dokumentation, formidling og løsninger, der skal sætte fokus på plastikforurening over for befolkningen, industrien og politikerne. Læs mere om organisationen her.  


Nyhedsbrev