: Økosystem: Et økosystem er et miljø i naturen hvor både dyr, planter og andre organismer lever side om side og udnytter de omkringliggende forhold til gavn for naturen og dem selv.

Biodiversitet: Et vigtigt begreb for vores fremtid

Biodiversitet – et udtryk, der er blevet et af naturens store buzzwords, og som med tiden har vundet ind på den politiske dagsorden. Men hvad dækker begrebet egentlig over, og hvorfor er det vigtigt at kende til? Det og meget mere gør Grøn Forskel dig klogere på i denne artikel.
4/6 2020

Den grønne omstilling er mere aktuel end nogensinde, og temaer som klima, natur og miljø er efterhånden på mange danskeres læber.

Et andet begreb, der imidlertid også har vundet indpas i den grønne debat, er biodiversitet. For nogen ringer det måske en klokke, hvis man har fulgt med i naturprogrammet Vilde vidunderlige Danmark på DR, mens andre måske er stødt på det, når regeringen har nævnt den såkaldte ”Natur- og biodiversitetspakke”.

Natur og biodiversitet: Grundet bl.a. menneskelig aktivitet i naturen verden over, er der i de senere år sket en alvorlig tilbagegang i biodiversiteten, som truer mange arters overlevelse.

Herhjemme arbejder regeringen på en såkaldt natur- og biodiversitetspakke, som har til formål at give mere plads til den vilde natur, så truede dyre- og plantearter kan få bedre levevilkår.

Økosystemer til gavn for naturen

Begrebet kan altså bruges i mange sammenhænge, men hvad betyder det egentlig, hvis man skal forsøge at oversætte det til noget lidt mere håndgribeligt?

Ifølge FN defineres biodiversitet som ”mangfoldighed af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i.” Med andre ord er biodiversitet altså et udtryk for det liv, som findes overalt på kloden. Det er både dyr, planter, svampe, bakterier og mikroorganismer, som lever både på land og i vand.

Tag eksempelvis en naturlig sø i dit nærområde. Kigger du nærmere på den, næste gang du går forbi, vil du opdage, at der både kan være alger, fisk og vandplanter i den. Her lever der altså en masse forskellige arter side om side, og sammen udnytter de forhold, der findes i området.

Det samme gør sig gældende i skove, enge eller sumper – her vil du også kunne opleve både dyr, planter og andre mikroorganismer, der udnytter de omkringliggende forhold til gavn for naturen og dem selv.

Dette kaldes også for økosystemer, og disse har naturen brugt tusinder af år på at justere til fordel for livet på jorden. Sammen med arter og variationer af de gener, som arterne er udstyret med, udgør økosystemer det, vi i dag kender som biodiversitet.

Alt håb er ikke ude

Naturen er heldigvis taknemlig, når bare vi passer godt på den og sørger for at genoprette økosystemer, der er ødelagt. Således viser en opgørelse fra ”Projekt Ørn” i Dansk Ornitologisk Forening, at havørnene i 2019 havde intet mindre end 85 ynglepar – for 24 år siden var der ingen i landet. Det er altså muligt at vende udviklingen, men det kræver, at vi bevarer vores natur og passer godt på den.

Biodiversiteten er truet verden over

Rundt om i verden er biodiversitetens mange arter, ja næsten en million af slagsen, med til at hjælpe med at modvirke både sygdomme, skadedyr og naturkatastrofer, og så er begrebet samtidig med til at regulere vores klima.

Udryddes mange af disse arter, kan det imidlertid få alvorlige konsekvenser for både naturen og for menneskets trivsel. Fx kan færre arter betyde, at vi ikke kan få renset vores luft, vand eller jord tilstrækkeligt, og det kan også få betydning for bestøvning af de planter og afgrøder, som normalt er med til at give mad på bordet.

Desværre truer faktorer som fx befolkningstilvækst, klimaforandringer, arealanvendelse og invasive arter biodiversiteten både herhjemme og globalt, da faktorer som disse kun efterlader meget lidt plads til naturen og de arter, der lever i den.

At befolkningstilvæksten er en trussel for biodiversiteten, er der som sådan ikke noget nyt i – bor eller opholder vi mennesker os i områder med natur, der har bedst af at forblive urørt, vil dyr forsvinde til andre områder, og planter vil dø. Samtidig er befolkningstallet herhjemme fordoblet inden for de seneste 100 år, og det er med til at gøre truslen mod biodiversitet endnu mere alvorlig.

Menneskeskabte klimaforandringer er med til at forringe naturens levevilkår

Med flere mennesker på jorden følger også menneskeskabte klimaforandringer og temperaturstigninger. Sammen har de afgørende indflydelse på udbredelsen af forskellige arter, og sker der ændringer i fx den globale temperatur, kan det få store konsekvenser for biodiversiteten, da mange arter med tiden vil uddø.

Fra 2014 til 2019 har 25 danske artseksperter gennemgået intet mindre end 12.000 arters risiko for at uddø fra den danske natur. Det er blevet til den såkaldte Rødliste, som skaber et overblik over, hvor truede de mange danske arter er i dag.

Sammenligner man den seneste liste fra 2019 med samme liste fra 2010, viser tal, at arterne herhjemme generelt er blevet mere truede i perioden. Nogle af de mest almindelige truede dyrearter er ål, hvid stork, hættemågen og hasselmus, men også plantearter og landjord er blevet forringet.

De menneskeskabte klimaforandringer og temperaturstigninger er altså med til at forstærke truslerne mod naturen yderligere, og med tiden kan disse faktorer være med til at ændre levevilkårene for både plante- og dyrelivet og ikke mindst for os selv.

Mere end en halvering af arter på blot 40 år

Truslen mod biodiversiteten har store konsekvenser for både planter og vilde dyr. Ifølge en rapport fra WWF Verdensnaturfonden er undersøgte bestande af over 4000 dyrearter faldet med hele 60 % i gennemsnit på bare 40 år. Det er bl.a. overforbrug, landbrug og vi menneskers aktiviteter, der er skyld i denne udvikling, som presser dyr og levesteder i en sådan grad, så økosystemer forsvinder.

Læs hvordan mikroplast påvirker naturen her

Nye arter truer naturen

En anden trussel mod biodiversiteten, er de invasive arter. Måske du har hørt betegnelsen i naturfag, eller når du som barn har lært, at alle hyben-planter ikke bare er nogen, du må røre ved eller indtage.

Invasive arter er dyr eller planter, der har spredt sig til områder, som de normalt ikke selv kan finde frem til, og som samtidig har en negativ effekt på de arter, der hører til de områder, hvor de er blevet flyttet hen. Det gælder fx bjørneklo, mink eller mårhunde. Fælles for dem alle er, at de ofte er umulige at udrydde, når først de har etableret sig et nyt sted.

Dermed kan de invasive arter også være en trussel mod biodiversiteten, da de optager de eksisterende arters plads i naturen og i værste fald udrydder dem helt.

Alt i alt findes der altså et hav af trusler mod biodiversiteten, både herhjemme og i resten af verden, og ifølge Miljø- og Fødevareministeriet kan disse trusler tilsammen medføre tab af arter op mod 100-1000 gange hurtigere end nogensinde i menneskets historie, hvis ikke vi tænker os om og passer på naturen, når vi begiver os ud i den.

Det kan du selv gøre for at hjælpe biodiversiteten på vej

Biodiversiteten er under større pres end nogensinde, både globalt og i Danmark, og tilbagegangen i antallet af arter, både dyr, planter og organismer, er aldrig gået hurtigere, end den gørlige nu.

Det er primært menneskets egen skyld, og skal vi forsøge at rette op på den natur, vi har været med til at ødelægge, kræver det, at vi i fremtiden hjælper hinanden med at tænke os om, når vi begiver os ud i den.

Heldigvis er der mange muligheder for selv at gøre noget for både den vilde natur, planter og dyr, også selvom man ikke ejer hverken mark eller skov. Bor du fx i lejlighed, kan du bidrage til biodiversiteten, hvis du stiller et par planter i altankasserne, og har du en lille have, kan du evt. stille et par krukker med planter frem.

Planter og dyr er nemlig gensidigt afhængige af hinanden, og skaber vi flere levesteder for en art, vil det altså ofte være til gavn for flere andre arter. Har du fx døde grene liggende i din have, kan det være en god idé at lade dem ligge. For mange insekter er de nemlig føde, og får de den rette næring, sikrer de bestøvning af planter som frugttræer og frugtbuske – altså noget, der også kommer dig selv til gavn.

Vil du være sikker på, at insekterne kommer igen, kan du også bygge dit eget insekthotel. Det giver yngle- og overvintringsmulighed for både bier, mariehøns og sommerfugle, som sommer efter sommer kan være med til at sørge for, at biodiversiteten opretholdes, og at Danmark også i fremtiden har en rig og mangfoldig natur.

Et insekthotel kan hjælpe med at opretholde biodiversiteten, så Danmark også i fremtiden har en rig og mangfoldig natur.

Vil du give dine blomster i haven den bedste næring, sommer efter sommer? Så byg fx et insekthotel, der giver yngle- og overvintringsmuligheder for både bier, mariehøns og sommerfugle.

Biodiversitetskonvention vil krise til livs

At vi i dag står midt i en global natur- og biodiversitetskrise, som truer mange arters overlevelse, har i mange år været en kendsgerning. Derfor har begrebet også i de senere år stået øverst på den globale dagsorden, og flere initiativer og strategier har set dagens lys i arbejdet med at opretholde biodiversiteten verden over.

Således blev der allerede i 1992 nedsat en Biodiversitetskonvention med hele 196 medlemslande med det formål at genetablere tabt biodiversitet og give plads til nye økosystemer, så naturen kan opretholde en både god og nødvendig tilstand.

Siden da har konventionen vedtaget en række forpligtende strategier og handlingsplaner, og i 2010 førte den tiende konference i Biodiversitetskonventionen til, at man globalt vedtog en strategisk plan for området fra 2011 til 2020.

Langt fra alle medlemslande har imidlertid levet op til målene for 2011-2020, og det på trods af at biodiversitet generelt har øget bevidstheden hos klodens befolkning.

Derfor har verdens lande besluttet at mødes i efteråret 2020 med FN, hvor de sammen vil vedtage nye globale mål for både natur- og biodiversitet. Planen er, at de beslutninger, der træffes på mødet, vil blive afgørende for de nye mål, der sættes for at hindre en tilbagegang af biodiversiteten.

FN og EU sætter globale mål for biodiversitet

At den globale natur- og biodiversitetskrise kan have vidtrækkende konsekvenser, hvis ikke vi skrider til handling, er man også opmærksom på i både FN og EU. Således har begrebet fundet vej til FN’s Verdensmål nummer 15, der beror sig på mål om liv på land og i vand og at ”Beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet”. Du kan læse meget mere om målet og tilhørende delmål på FN’s hjemmeside.

På EU-niveau har man lagt strategiske planer og forpligtet sig til ambitiøse mål, som tager udgangspunkt i helt at stoppe tabet af biodiversitet frem mod 2030. Disse mål består af i alt seks hovedmål og 20 konkrete handlinger, som omfatter bl.a. følgende emner: bæredygtigt landbrug og skovbrug, kontrol af invasive arter samt beskyttelse af økosystemer og anvendelse af grøn infrastruktur.

Vidste du, at…

Biodiversitet er nr. 15 af FN’s 17 Verdensmål? Verdensmålet hedder ”Livet på land” og handler om at beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet. Et af delmålene om biodiversitet omhandler helt at stoppe tab af biodiversitet.

Danskerne skal engageres til at passe på naturen

Også herhjemme har vi forpligtet os til at leve op til EU’s mål om at stoppe tabet af biodiversitet. Et af initiativerne til netop dette skal findes i en såkaldt ”Natur- og biodiversitetspakke”, som regeringen vil udarbejde. Ifølge Miljøminister Lea Wermelin (S) er formålet med natur- og biodiversitetspakken at give mere plads til den vilde natur, så truede dyre- og plantearter kan få bedre levevilkår.

For at indhente ny inspiration og skabe engagement hos dem, der både passer på og gør brug af den danske natur, gjorde Miljø- og Fødevareministeriet det muligt for alle danskere frem til udgangen af 2019 at indsende bud på, hvad vi sammen kan gøre, for at biodiversiteten får bedre vilkår herhjemme.

Intet mindre end 349 forslag blev sendt afsted af både private, erhverv og organisationer. Dem vil regeringen tage med i sine forberedelser af Natur- og biodiversitetspakken, som Folketinget skal forhandle om i løbet af 2020.

Læs her den ultimative gennemgang af begrebet bæredygtighed

Danske foreninger og organisationer med fokus på biodiversitet

Det er ikke kun den danske regering, der har øjnene rettet mod natur- og biodiversitetsproblematikken. Flere og flere foreninger og organisationer rundt om i landet beskæftiger sig også med emnet, og nogle af disse er bl.a. Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace, der også har indsendt forslag til regeringens kommende natur- og biodiversitetspakke.

Sammen med forskere på Københavns Universitet og Aarhus Universitet har Danmarks Naturfredningsforening igangsat Projekt Biodiversitet Nu, der forløber fra 2014 til 2020. Projektet har bl.a. til formål at skabe ny viden om, hvordan det står til med biodiversiteten herhjemme. Du kan læse mere om projektet, og hvordan du kan være med til at bidrage til det her.

Hos Greenpeace påbegyndte man i 2019 en skibsekspedition fra Arktis til Antarktis for at gøre opmærksom på de trusler, som verdens oceaner stor overfor, hvis ikke biodiversiteten opretholdes. Organisationen står også bag en kortfilm med forslag til ting, du kan gøre i det daglige for at hjælpe biodiversiteten på vej. Den kan du se her.


Nyhedsbrev