Fokus
20. februar 2019

Bæredygtighed: Her er den ultimative gennemgang af begrebet

Ordet bæredygtighed er alle vegne. Men hvad ligger der egentlig bag begrebet – og hvilke muligheder har du selv for at blive mere bæredygtig?

en spire i hånden
Bæredygtighed er alle vegne - men hvad betyder bæredygtihed? Og hvordan kan du blive mere bæredygtig?

Bæredygtighed. Hvad er det egentlig? At vi passer på hinanden og kloden, står nok klart for de fleste af os. Men har du helt ned i detaljerne styr på, hvad der egentlig forstås ved at være bæredygtig? Nedenfor finder du en systematisk gennemgang af de vigtigste emner inden for bæredygtighed. Når du er færdig, vil du vide alt fra, hvad det kræver, at et hus er bæredygtigt til hvilken form for solenergi, der er mest udbredt i Danmark. God læselyst.

Psst! Hvis du vil gå direkte til de gode råd, så følg den grønne kalender her – artiklen fortsætter nedenunder:

baeredygtig kalender

Læs undersøgelsen, som kalenderen er basseret på, her.

Hvad betyder bæredygtig udvikling?

Bæredygtighed blev først udviklet og defineret som begreb i 1980’erne. Bæredygtig udvikling er derfor forholdsvis nyt for os mennesker at forholde os til. En bæredygtig udvikling betyder, at de forandringsprocesser, der finder sted i vores samfund, skal have en kvalitet, der sikrer, at de er i stand til at opretholde et godt liv for os alle.

Hvad er bæredygtighed?
  • Ifølge FN er definitionen på bæredygtighed ”…en udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov.” Bæredygtighed betyder altså, at du lever på jorden på en måde, der ikke går ud over dine børn og børnebørn.

Bæredygtig udvikling betyder altså, at der er nogle elementer i vores samfund, som skal bevares eller bringes videre. Det kan for eksempel være det gode liv, naturressourcer, naturen, de økologiske kredsløb, den sociale organisering, kulturen eller økonomien.

Få det fulde overblik, skrevet af Miljøstyrelsen, over de sidste 20 års bæredygtige udvikling her.

Bæredygtigt byggeri

Bæredygtigt byggeri er velskrevet inden for både internationale og europæiske standarder. For at en bygning betragtes som bæredygtig skal bæredygtigheden strække sig fra start til slut i en byggeproces. Fra råvareindvinding over brugsfasen til nedrivning, bortskaffelse og recirkulering. Bæredygtigt byggeri handler om at mindske energiforbruget – men det skal ske uden at gå på kompromis med et sundt indeklima, æstetik, komfort, økonomi og arkitektur. Vurderingen baseres på miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter. Læs Energistyrelsens bygningsreglement om bæredygtigt byggeri her.

Læs mere om fremtidens grønne bolig her. 

Ifølge Teknologisk Institut har vi i 2050 brug for 3,5 gange jorden, hvis vi fortsætter med at bruge ressourcer på byggeri i det tempo, vi gør nu. Derfor er det nødvendigt at indtænke bæredygtighed i byggeri. Et eksempel på bæredygtigt byggeri er Green Lighthouse, som er en del af Københavns Universitet. Danmarks første CO2-neutrale offentlige bygning er nemlig selvforsynende i energi via blandt andet solenergi og jordvarme.

Hvad er et bæredygtigt hus?

Et bæredygtigt hus er karakteriseret ved, at det er bygget af miljøvenlige eller genanvendelige materialer. Derudover skal det have et reduceret energi- og ressourceforbrug. Og så skal det gøre brug af alternative opvarmningsmetoder. Kort sagt: Et hus, der består af materialer, der på alle tidspunkter i husets livscyklus har påvirket miljøet minimalt.

Danmarks første bæredygtige hus stod klar i Rodskov uden for Århus i 2016. Her bliver regnvand udnyttet til toiletskyl, vaskemaskine og udendørs brug, så huset forbruger så få vandressourcer som muligt. En luft-til-vand-varmepumpe optager fugtigheden i husets luft til at opvarme vandet – og energien i luften udenfor omsættes til gulvvarme. Og så har det en langtidsholdbar facade af skifer, som ikke skader naturen hverken i produktionen af materiale, eller når huset om mange generationer har udtjent sin levetid.

Læs mere om huset hos Stiften.dk

Billede af bæredygtig energi - vindmøller
Danmark er langt fremme, når det kommer til vedvarende – bæredygtig – strøm.

Bæredygtig energi

Bæredygtig energi er det samme som vedvarende energi. Energi, som er miljøvenligt, og som ikke slipper op. Man udnytter de fire elementer til at producere bæredygtig energi: Vind, sol, vand og jord. Vindmøller, den mest udbredte form for bæredygtig energi, forsyner i dag næsten 40 procent af Danmarks elforbrug.

Læs den store guide om vindmøller fra SEAS NVE her. 

I Danmark benytter vi os også af solceller, solgangere og varmepumper, der opsamler jordvarme, til at opvarme både huse og vand. Andre bæredygtige energikilder er træ, halm og biogas, der kan supplere forsyningen, når der ikke er nok sol og vind.

Læs også: Er vindmøller en god eller dårlig ide?

Særligt i Asien går det hurtigt fremad med vedvarende energi. Der bliver nemlig installeret masser af vindmøller i hele verden, viser Global Wind Report 2017. For niende år i træk var Asien i 2017 det største nye marked for ny vindenergi. Kina har suverænt taget førertrøjen på, og står for mere end dobbelt så meget ny vindenergi som noget andet marked i verden.

Men også i Indien ser det godt ud. 2017 var et rekordår for Indien, der lander som det andet største marked i Asien. Og fra 2019 kommer der efter al sandsynlighed til at ske en dramatisk udvikling, fordi de indiske politikere har sat et mål om at hente 60 gigawhat af deres energi fra vindenergi.

Hvad er solenergi?

Solenergi er en af de reneste og naturligste energiformer, der findes. Du kan udnytte solens stråler til bæredygtig energi på to måder. Den mest almindelige måde at bruge solenergi på i Danmark er solfangere, der omdanner solstrålerne til varme, der kan opvarme vand og rum. Men du kan også give dig i kast med de lidt dyrere solceller, der omdanner lysets energi til elektricitet.

Læs, hvad du skal være opmærksom på, når du installerer solenergi her.

Hvor langt er vi med bæredygtig strøm?

2017 var det første år, hvor landvind og sol globalt set blev billigere end fossile energiteknologier. Og de skandinaviske lande er, ifølge en undersøgelse fra analyseinstituttet Userneeds, langt foran resten af Europa, når det kommer til vedvarende energi. 67 procent af vores elforsyning er nemlig baseret på vedvarende energikilder. Hovedsageligt vand- og vindkraft.

Det betyder, at vi ikke længere er totalt afhængige af kulkraftværker for at producere strøm. Et kulkraftværk brænder kul af, når det genererer strøm, og det udleder en masse CO2. Derfor kalder man det groft sagt for ‘sort energi’. Heldigvis bliver der hele tiden udviklet nye former for vedvarende strøm. Få Det Økologiske Råds guide til grønt el-valg og få overblik over dine valgmuligheder inden for bæredygtig strøm her.

Billede der symboliserer social bæredygtighed
Social bæredygtighed handler om at skabe balance mellem mennesker og systemer.

Hvad er social bæredygtighed

Social bæredygtighed handler om at skabe en helhedsorienteret og dynamisk balance imellem systemer og mennesker. På den måde kan man gennem den menneskelige faktor skabe det bedste udgangspunkt for et bæredygtigt samfund. Det kan for eksempel være bæredygtig pædagogik, der sætter fokus på at skabe mening og videreudvikle social kapital. Det kan være inklusion, tryghed og diversitet i byerne. Relationer i fællesskaber, hvor fokus er på at skabe en kultur med gensidighed, meningsdannelse, fælles engagement og fælles virksomhed. Et tredje eksempel kan være bæredygtige, samskabende udviklingsprocesser, hvor alle berørte parter er deltagende fra det besluttende til udførende niveau.

Social bæredygtighed har ikke ikke fået det samme fokus som miljømæssig bæredygtighed. Men med udviklingen af FN’s 17 verdensmål er der kommet mere fokus på social bæredygtighed.

Hvad er de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling

Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringslederere 17 verdensmål på FN-topmødet i New York. Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.

Læs mere om de 17 mål på verdensmålene.dk

Som grundlag for målene ligger en anerkendelse af, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling hænger sammen med fred, sikkerhed og internationalt samarbejde. Hvis man vil opnå holdbare udviklingsresultater er verdens lande nødt til at arbejde på alle 17 mål.

Hvor udbredt er økologi?

Økologi betyder, at man tænker på miljø, dyr og natur, når man producerer en vare, og at man stræber efter bæredygtigt landbrug. Der har været økologiske varer på de danske supermarkedshylder siden 1982. Men det er først det sidste årti, den økologiske livsstil er eksploderet blandt danskerne. Inden for næsten alle fødevarer bliver der nemlig solgt meget mere økologisk end i begyndelsen af 00’erne.

Danmark ligger ifølge en international rapport fra 2018 på en sikker førsteplads som det land i verden, hvor økologi fylder mest i det samlede fødevaresalg. Den økologiske markedsandel i Danmark var 9,7 procent i 2016. Luxembourg får andenpladsen og Schweiz tredjepladsen med en økologisk markedsandel på henholdsvis 8,6 og 8,4 procent.

Der blev ifølge Økologisk Landsforening eksporteret danske øko-varer for 2,4 milliarder kroner i 2016, hvilket svarer til en stigning på 23 procent på et år.

Læs rapporten om økologi-markedet globalt set her. 

Hvad er bæredygtigt tøj?

Bæredygtigt tøj er tekstiler, der fremstilles under krav til, hvilke råvarer, det laves af, hvordan det skal genanvendes, og hvordan det nedbrydes, når det bliver smidt ud. Tøj belaster nemlig miljøet rigtig meget i alle faser af dets livscyklus. Uld giver for eksempel en meget høj udledning af drivhusgasser, hvor kunststoffer og bomuld belaster miljøet i mindre grad.

Læs hvorfor slow fashion er godt for dig og miljøet. 

Hvis man ønsker at købe bæredygtigt tøj, kan man gå efter økologisk bomuld, uld, hamp eller hør, der er dyrket uden brug af kemikalier og kunstgødning. Læs meget mere om kemikalier i tøj hos Miljøstyrelsen her. Og så er genbrug naturligvis altid det mest bæredygtige valg.

Læs her om nogle af de danske brands, der producerer tøj med fokus på bæredygtighed. 

Billede af bæredygtig stol
Bæredygtigt design handler om at udvikle produkter og ting, der går ind for en bæredygtig helhed.

Bæredygtigt design

Klimaforandringer, miljø og større ulighed i verden udfordrer i disse år producenter og designere til at udvikle nye, innovative produkter, der er bæredygtige. Det kan for eksempel være nødhjælpstelte eller robotstøvsugere. Bare det er design, der er miljømæssigt, klimamæssigt, socialt og etisk, økonomisk og æstetisk bæredygtigt.

Det helt grundlæggende inden for bæredygtigt design, er at udvikle produkter og ting, der går ind for en bæredygtig helhed – altså fra start til slut. Der findes bæredygtige tilgange til design inden for mange forskellige felter: Industriel design, møbeldesign, kunsthåndværk, arkitektur og landskabsdesign.

Hvad er bæredygtige møbler?

Bæredygtige møbler er for eksempel lavet af drivtømmer eller miljøvenlig bambus. Bambus er særligt populært inden for bæredygtige møbler, da det producerer 30 procent mere ilt end et almindeligt træ – og optager lige så meget CO2 på fem år, som et egetræ gør på 160 år. Samtidig kan man udnytte 80 procent af træet, mens man med andre træsorter kun kan udnytte 20 procent.

Hver femte af os danskere tænker faktisk bæredygtighed ind som et element, når vi køber møbler til vores hjem. Møbeldesignere og producenter er blevet opmærksomme på efterspørgslen, og der er derfor en stigning i produktionen af bæredygtige møbler. Som forbruger kan du gå efter FSC-mærket, der er en international non-profit mærkningsordning. I en FSC-skov, bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere – og man sikrer samtidig, at dyr og planteliv bliver beskyttet.

Hvad er cirkulær økonomi?

Cirkulær økonomi er en bæredygtig økonomisk model, der sikrer, at vi kan skabe nye produkter og forretning med mindst mulig forbrug af jordens ressourser. Grundlæggende handler cirkulær økonomi om at re-designe produkter og forretningsmodeller, så mindst muligt eller intet går til spilde, når produktet er udtjent. Filosofien bag er, at alt, hvad naturen skaber, bliver genbrugt. I den cirkulære økonomi bliver der ikke efterladt affald, som dræner planetens sparsomme ressourcer. Cirkulær økonomi skal lidt forsimplet sagt bringe os tilbage til naturen.

Fra jordomrejse til cirkulær økonomi

Cirkulær økonomi blev først for alvor internationalt anerkendt gennem Ellen MacArthur Foundation, der blev stiftet i 2010. Ellen MacArthur, en engelsk konkurrencesejler, rejste i 2005 jorden rundt i en lille sejlbåd og satte verdensrekord for præstationen.

Hun erfarede på sin tur, at alt hun forbrugte var opbrugeligt. Hun ville dø af sult og tørst, hvis hun ikke sparede på ressourcene. Den oplevelse fik hende til at sætte sine oplevelser ind i et større perspektiv. Hun er blevet et af frontpersonerne i bevægelsen mod cirkulær økonomi og driver i dag The Ellen MacArthur Foundation.

Begrebet kan bedst forklares ved at sammenligne med den lineære økonomi, som fortsat er den dominerende i verden. I den linenære økonomi producerer en virksomhed et produkt, som sælges til en forbruger. Når forbrugeren har slidt produktet op eller bare ikke har behov for det længere, ryger produktet i skraldespanden. Det er en lineær proces fra producent til skraldespand, også kaldet brug-og-smid-væk-kultur.

I den cirkulære økonomi bliver ressourcerne inde i et kredsløb. Det kan eksempelvis være, ved at en virksomhed producerer et produkt ud af materiale, der kan genanvendes. Når forbrugeren er færdig med produktet, ryger det tilbage til virksomheden, der genanvender materialet.

Et andet eksempel kan være abonnementsordninger, hvor forbrugeren ikke køber et produkt, men lejer eller leaser af virksomheder eller private forbrugere. Denne del af den cirkulære økonomi kaldes også deleøkonomi.

Se forgangskvinde for cirkulær økonomi Ellen MacArthur forklare begrebet på fem minutter.

Er bæredygtighed godt for din økonomi?

Det korte svar er JA! Det, som er godt for miljøet, er også godt for økonomien. Man kan i hvert fald argumentere for, at bæredygtighed er en rigtig god økonomisk investering på lang sigt. Økonomerne fortolker bæredygtighed som, at fremtidige generationer skal have mulighed for mindst det samme velfærdsniveau, som vi lever under nu. Det er oplagt, at natur og klima også er betydningsfuld for velfærden – og derfor kan det betale sig at spare på de ressourcer, vi forbruger af i dag. Det bruger man i stigende grad økonomiske virkemidler til.

Studier viser samtidig, at vores forbrug allerede har bevæget sig langt over, hvad der er bæredygtigt for de kommende generationer på en jordklode med stigende befolkningstal. Samtidig, bliver langt de fleste af naturens goder ikke prissat, og det kan føre til en ikke så effektiv brug af ressourcer og et overforbrug af de ressourcer, der ikke kan fornyes.

På det lavpraktiske plan kan man tale om, at du ved at tænke over bæredygtighed i det daglige kan se det på din konto. Sparer du på din strøm, får du en lavere elregning. Tager du kortere bade, kan det ses på din vandregning. Genbruger du dit tøj og lejer bilen efter behov, kan du se det på dit forbrug.

Læs vores store guide til at få en bæredygtig livsstil  i løbet af et år – en ny vane uge for uge. 

Held og lykke med det!