Blog
27. februar 2019

Gør det nemmere for dig selv at skabe bæredygtige vaner

Der er masser af gode argumenter for at leve mere bæredygtigt. Så hvorfor gør alle ikke det? Og hvorfor er der nogle, der sorterer deres affald, men alligevel smider cigaretskodder på jorden?

knække-fingre-vaner
Har du også nogle vaner, du gerne vil af med. Så få gode råd fra vores nye blogger filosoffen Jesper Pøhler, der mener, at han har en dårlig vane med at knække fingre.

Vaner er alt det, vi gør, uden at tænke over det, og fordi vi plejer at gøre det. Vi har et hav af vaner, både gode, dårlige og neutrale.

Eksempelvis lægger jeg altid mine nøgler i højre jakkelomme og tænker nærmest ikke over det, når jeg lægger dem i lommen, eller når jeg tager dem op igen for at åbne min hoveddør. Det er en neutral vane. Jeg smider også altid min avis i papiraffaldsspanden, hvilket jeg vil betegne som en god vane. Og så knækker jeg fingre, hvilket jeg vil kalde en dårlig vane.

Nogle vaner har jeg ændret. Engang smed jeg bioaffald i den ”almindelige” skraldespand. Det gør jeg ikke længere. Andre vaner arbejder jeg på at ændre. Jeg knækker langt sjældnere fingre i dag, end jeg gjorde for nogle år siden. Andre vaner lader jeg bare være. Nøglerne ligger stadig i højre lomme, og der bliver de højst sandsynligt liggende lang tid endnu.

Læs også: Få bæredygtig livsstil uge for uge: Her er 52 nye grønne vaner

Bæredygtige vaner

Hvis du og jeg kan blive enige om, at bæredygtighed holder i det lange løb, og hvis vi gerne vil leve mere bæredygtigt, så lad os da gå i gang med at ændre vores vaner. For vaner er vigtige og helt grundlæggende for en bæredygtig livsstil. Og når vi får nye vaner, tænker og handler vi også anderledes.

Du er sikkert allerede godt i gang i og med, at du læser dette indlæg. Men du har helt sikkert også vaner, der kunne blive mere bæredygtige. Måske er du allerede opmærksom på et par stykker af dem. Men fakta er, at hvis vi vil leve bæredygtigt, skal vi ændre vores vaner. Store som små. Derfor får du her min pseudo-videnskabelige tretrinsraket til at komme i gang med (flere) bæredygtige vaner:

  1. Find formålet med at ændre vanen
  2. Start småt og skalér op
  3. Læg en plan og hold dig til den

1. Find formålet med at ændre vanen

Overbevis dig selv om, at du rent faktisk ønsker denne nye vane, og at du tror på, at livet bliver federe med den vane.

Hvis vi igen tager den grønne biospand som eksempel, så skulle jeg først blive opmærksom på, at jeg havde en dårlig vane. Det blev jeg blandt andet, fordi jeg fik en folder fra Københavns Kommune, hvor der stod, at den grønne spand var det nye sort. I folderen kunne jeg læse om fordelene ved at bruge biospanden, og jeg var også blevet klogere på, hvilket spild det er at smide affald i den ”forkerte” spand.

Jeg kunne altså se et problem ved min gamle vane, og jeg kunne se en fordel ved at udskifte den med en ny vane.

Læs også: Den store guide til bæredygtighed

Københavns Kommune gjorde det samtidig let for mig ved at ændre min vane. De sendte nemlig både den grønne spand direkte til min adresse sammen med et bundt bioposer. Se, det er jo et trick, man snildt kan bruge selv – gør det nemt for dig selv at gå i gang med din nye vane!

Men vigtigst af alt er nok, at jeg havde lyst til at ændre vanen, og jeg kunne se et formål med at ændre vanen. Det bringer mig naturligt til at se på, hvornår det ikke lykkes at ændre en vane.

2. Start småt og skalér op

Har du en ven, der jævnligt fortæller, at han ønsker at tabe sig, men som aldrig rigtig gør noget ved det? Eller som prøver med jævne mellemrum, men altid fejler? Så har din ven nok kastet sig lidt for pludseligt over lidt for store livsændringer. Og så lykkes det sjældent at ændre sine vaner.

Hvis man fra dag ét beslutter, at man skal skifte burgeren ud med salat, droppe slikket til aftenhyggen, stå op kl. 5:30 for at løbe en tur, skippe kaffen og kvitte smøgerne, ja, så gør man det altså svært for sig selv, og så lykkedes det højst sandsynligt ikke at nå i mål med sin livsomlægning.

Selv spiser jeg plantebaseret (altså vegansk) i dag og har let ved det. Men havde jeg sløjfet alle animalske produkter på dag ét, så havde jeg ikke spist plantebaseret i dag.

Gamle vaner er trygge

Det er trygt og nemt at have sine vaner. Du skal sjældent stå til regnskab for det, du gør i forvejen (hverken over for andre eller over for dig selv) – du gør jo bare, som du altid har gjort.

Hvis du derimod begynder at gøre noget anderledes, så har du sat dig selv til skue, og det bliver så meget værre at fejle. Hvis du altid har elsket flæskesteg og pludselig takker nej til kødet til næste familiearrangement, så vil de fleste nok hæve øjenbrynene og afkræve dig en forklaring. Måske følger der også et par vanskelige spørgsmål med oven i: Er du nu blevet hellig? Synes du så også, at vi andre bør droppe flæskestegen? Og kan du overhovedet overholde dine egne principper?

Læs også: Det er vores natur at tage det nemme valg

Og hvad hvis nu, du fejler? Det kan være både ubehageligt og skamfuldt at takke ja til flæskestegen måneden efter, fordi man ikke magtede at holde fast i sin nye livsstil. Eller at blive taget i at være fast ryger, når man lige havde fortalt, hvorfor man aldrig ville ryge igen.

Næ, så er det nemmere at holde fast i de velkendte vaner. Men så får man til gengæld aldrig tillært sig de nye vaner, man så gerne ville have. Da jeg skulle droppe kødet, startede jeg derfor småt og skalerede op. Jeg startede med aftenmåltiderne, hvor jeg sagde til mig selv: Okay, i dag ville jeg have lavet lasagne. Hvordan kan jeg lave det uden oksekød, fløde og ost? Så var der ikke så meget, der skulle laves om på én gang.

3. Læg en plan og hold dig til den

Selv hvis du ønsker at ændre dine vaner (for eksempel droppe kødet), og du starter småt (ved kun at droppe det til frokost), kan det føles som en sur pligt, hvor du kun lægger mærke til alt det, du går glip af. Derfor bruger du også al din energi på enten at ”tage dig sammen” eller smyge dig uden om (”Jeg må godt i dag, for det er jo mandag/jeg spiste slet ikke kød i går/min hund er syg/[indsæt selv årsag]”).

Det er i forvejen irriterende og energikrævende at gøre noget nyt, fordi man hele tiden skal tænke over, hvad man gør. Så er det nemmere at gøre det, man plejer. Hvis du samtidig skal forhandle med dig selv, hver gang du møder fristelser, så bliver det først rigtig hårdt (når posen med flæskesvær for eksempel går på omgang til fredagsbaren, og du glemte at spise frokost).

Hjælp dig selv

Derfor er det vigtigt, at du lægger en plan og holder dig til den. I dette eksempel kan det være, at du smører din madpakke hjemmefra, eller du forestiller dig fire alternativer til kød, som du kan spise i kantinen i stedet for det, du plejer.

Samtidig skal du fortælle dig selv, at du har taget beslutningen for at gøre dig selv glad, og at den ikke er til forhandling – uanset om at der er mørbradgryde med kartoffelmos, flæskestegssandwich, eller hvad der nu ellers kan få dine tænder til at løbe i vand.

Det var tre råd fra min side til at få nogle bedre vaner og holde fast i dem. Og til enhver god tretrinsraket hører et bonusråd (som egentlig er to råd, kamufleret som ét):

Hav tålmodighed med dig selv og bak dine venner op, når de forsøger at ændre deres vaner. Uden opbakning er det svært at gøre noget.

Sådan gør man det.

Jesper Pøhler er ny blogger på Grøn Forskel

  • Jesper Dalgaard Pøhler er filosof og kommunikatør og har længe været engageret i bæredygtighed.
  • Han skriver debatindlæg om særligt klima, bæredygtighed og vegansk kost og har været medstifter af Fairdig, der sælger klimavenlige færdigretter.
  • Han driver hjemmesiden www.fair-stuff.dk for at gøre det nemmere for folk at købe bæredygtigt.