4. december 2018

Så grønne (og vilde) bliver fremtidens byer

I de kommende årtier flytter flere og flere mennesker ind imod byerne, og overalt på kloden vil fremtidens storbyer blive udfordret på både energi, infrastruktur og ressourcer – og på at være smarte. Arkitekter og byplanlæggere har allerede flere bud på fremtidens asfaltjungler.

amager-bakke-BIG

Flyvende biler, brutale kæmpekonstruktioner og science fiction-inspireret, vild teknologi. Forfattere og filmskabere har alle dage forsøgt at tegne fremtiden – og ikke mindst de kommende århundreders byer.

Men sådan ser den nære fremtid imidlertid ikke ud, hvis man kigger verdens førende arkitekter over skulderen. Tværtimod er der dømt bæredygtighed, kreativ byplanlægning og fokus på, at vi mennesker skal leve sundere og mere klimavenligt.

Grøn energi og naturpletter

Den franske bygmester Vincent Callebaut har for eksempel skabt en grøn vision for Paris med otte ”smart towers”, der skal være anlagt på grøn energi, skabe bedre boligforhold og kreere flere naturpletter i byen.

For fremtidens bæredygtige by er nemlig smart. Faktisk bruger flere og flere byplanlæggere begrebet ”smart cities” i disse år om byer, som formår at kombinere sundere leveforhold for byboere med smart teknologi, bedre infrastruktur og lettere tilgængelig offentlig transport. Og det er der da også brug for. I øjeblikket flytter mere end en million mennesker verden over nemlig fra land til by – hver eneste uge!

Mennesket i centrum

Selvom flyttetrangen uden tvivl er størst i Afrika og Asien, er byplanlæggere og arkitekter allerede gået i gang over hele verden med at få fremtidens storbyer til at være et attraktivt og godt sted at være – og tænke grøn energi og klimaet ind i dem.

I San Diego har man eksempelvis et mål om, at byen i år 2030 vil have en bykerne, der er drevet af minimum 50 procent vedvarende energi. Og i London ønsker den nuværende borgmester, at den britiske hovedstad skal være CO2-neutral i år 2050, mens man i Abu Dhabi er ved at skabe Masdar City, hvor alt fra transport til energi med årene skal være 100 procent baseret på grøn energi.

Læs også: Her er verdens 11 mest bæredygtige byer

På en lidt mindre skala er Mexico City i de senere år blevet omskabt til en mere cykelvenlig by, så trafikken ikke længere er domineret af dyttende beboere. Sidstnævnte projekt har den danske tegnestue Gehl stået bag, og stifter og i dag professor Jan Gehl fornemmer nye og vigtige vinde i udtænkningen af fremtidens byer.

”Heldigvis går storbyerne i den retning, som vi har arbejdet med i mange år. Jeg tror på den humanistiske byplanlægning, hvor man gør plads til mennesker og skaber en sundere livsstil for dem.

Jan Gehl mener, at fremtiden allerede er i gang, fordi de skeptiske tanker omkring modernismen og motorismen, som allerede begyndte tilbage i 1960’erne, for alvor er ved at slå igennem nu.

Vi mennesker er jo dygtige til det med teknologi, men det er ikke det, der vil redde byerne. Det vil nytænkning af den måde, man bevæger sig rundt i byen på. Der skal grønne områder og flere bæredygtige tiltag til, for i fremtiden er det væsentligt, at byerne bliver dynamiske og levende.

Verdensmålene rykker byerne

Den pointe går igen, uanset hvilken vej man ser i det store arkitektlandskab. Tegnestuer såsom danske Bjarke Ingels’ BIG har i flere år fokuseret på den bæredygtige arkitektur. Ja, generelt er skylinens struktur over alt i verden blevet udsat for nye og fremtidssikrede projekter, siden FN’s 17 Verdensmål blev introduceret i 2015.

Her handler mål nummer 11 om bæredygtige byer (Byer, lokalsamfund og bosættelser skal være inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige), mens mål nummer 7 (alle skal have adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris) fokuserer på bæredygtig energi.

Læs også: Hvordan skaber vi bæredygtige byer

”Verdensmålene har helt klart flyttet noget i byerne. Målene er noget, man kan holde op for fremtiden, og det er kun godt, for i Danmark forbruger vi stadig rigtig meget – især i byerne. Derfor kan målene være med til at skubbe os i en grønnere retning,” siger direktør for Dansk Byplanlaboratorium, Ellen Højgaard Jensen, og understreger, at danske kommuner er begyndt at optage verdensmålene i deres planlægning.

Rent energimæssigt er flytningen fra by til land nu heller ikke så tosset for fremtiden. For når vi mennesker samles i større byer, skal metropolerne blot indrettes ordentligt, og så hjælper det på klima og energi, forklarer Ellen Højgaard Jensen:

”Byplanlæggere over hele verden taler for at bygge tæt, fordi det skaber en mere effektiv transport, mens bygningerne er nemmere at opvarme, når de står op af hinanden. De tætte byer har en anden dynamik, mens det koster mange penge at sende energi ud til de mere spredte byer.”

Dansk foregangsby

Fremtidens byer har altså både folkeliv, luft og tætte bygninger, der gerne skal være så energieffektive som overhovedet muligt. Og alt dette kunne jo godt lyde som en by i Danmark, forklarer Ellen Højgaard Jensen fra Dansk Bylaboratorium.

København er uden tvivl en foregangsby. Folk ser på transportsystemet og på cykelkulturen, og rigtig mange byer kopierer den danske model og laver flere cykelstier. Samtidig ser man vindmøller skyde op af vandet uden for de store metropoler.

København er altså netop én af de ”smart cities”, som mange kigger efter og lader sig inspirere af. For eksempel arbejdes der i disse år på at gøre den danske hovedstad mere bæredygtig. Det sker eksempelvis via sensorer, der måler luftforureningen rundt om i byen.

Læs også: Den ultimative guide til bæredygtighed

Sensorerne er koblet op til internettet, hvilket gør, at man hele tiden kan følge med i, hvordan forureningen er i København. Der er monteret sensorer i byens skraldespande, så en renere by kan planlægges. Den danske hovedstad har da også besøg af hen ved 400 internationale borgmesterdelegationer om året, hvilket der i den grad er en grund til, mener professor Jan Gehl:

”København er fremtidens by, fordi fodgængere og cyklister er tænkt ind i den sammen med en velfungerende kollektiv trafik. Fremtidens storbyer bliver mere menneskeorienterede, og det er faktisk billigere, end man forestiller sig. De kan uden tvivl suppleres med teknologi og teknologiske fremskridt, men det er byens struktur, der gør, at det hele bliver grønnere og mere bæredygtigt.”

Genanvendelig skibakke

Amager Ressource Center skal være en integreret del af Københavns kredsløb, hvor man tager borgernes affald og giver genanvendelige materialer, energi og næringsstoffer tilbage til byen.

Bagmand Bjarke Ingels og hans BIG-arkitekter ønsker rent faktisk at integrere byen endnu mere ved det store forbrændingsanlæg, for oven på anlægget bygges en skibakke med tre pister.

Det er tanken, at eftersom København vil ekspandere i de kommende årtier, vil bakken på et tidspunkt blive en naturlig del af byen, og et sted, hvor aktiviteter og bæredygtighed løber slalom ind imellem hinanden.

amager-bakke-BIG
Amager Ressource Center er et godt eksempel på et bæredygtigt byggeri.

Artiklen er bragt med tilladelse fra magasinet Energi og Bolig. Læs den fulde artikel her. 

Læs mere om