Inspiration
1. januar 2019

Brug 2019 til at få en mere bæredygtig livsstil

For mange mennesker er det et uoverskueligt projekt at få en bæredygtig livsstil. Men hvis du tager et skridt ad gangen uge for uge, bliver det meget nemmere. Vi giver 52 grønne bud på, hvordan du kan gøre din livsstil mere grøn i 2019.

plante-spirer-frem-bæredygtig-livsstil

Hvordan bliver man bæredygtig – sådan rigtig bæredygtig? Hvis du også har stillet dig selv det spørgsmål, så er det her en guide for dig. Vi ved nemlig, at rigtig mange mennesker gerne vil leve mere bæredygtigt, men har svært ved at finde ud af, hvor de skal starte.

Danskernes CO2 forbrug

Den gennemsnitlige dansker udleder ca. 19 ton CO2 om året som følge af vores livsstil.

Heraf udgør den fælles udledning til blandt andet veje, institutioner, hospitaler, osv. ca. 6 ton CO2.

Danskernes høje forbrug stammer især fra vores boliger, sommerhuse og biler.

Vores stigende strømforbrug, vores forbrug af alt fra flyrejser og tøj til elektronik og animalske fødevarer vejer også tungt på CO2-kontoen.

Kilde: Concito

Når man skal ændre på sine vaner, er det vigtigt, at der er en konkret og overskuelig plan, ellers gør man det for svært for sig selv. Vi mennesker er nemlig styret af vores vaner. Bare tænk over, hvor meget du gør hver dag uden at tænke over det. Fra naturens side er vi mennesker indrettet sådan, at vores hjerne og krop helst vil bruge så lidt energi som muligt på vores handlinger. Og jo flere gange vi gør den samme ting, jo nemmere bliver det for os.

Derfor skal vi direkte modarbejde vores natur, når vi skal lave om på nogle af de mange vaner, der udgør vores livstil.

 

Bæredygtig livsstil

Men hvor skal man starte? Det spørgsmål har vi forsøgt at gøre fuldstændig overskueligt med en klimavenlig livsstilsguide til 2019. Uge for uge kan du reducere dit CO2 forbrug. Og hvis du følger alle 52 råd, så kan du med god samvittighed betragte dig som et menneske, der lever en bæredygtig livstil.

Her er dine 52 nye grønne vaner:

1

Uge 1: Lav en grøn madplan

Vi har spist os igennem bjerge af mad i december, og de fleste har et mentalt og fysisk behov for at spise mindre i januar. Begynd derfor året med at lave en madplan, hvor der er fokus på den sunde mad, din krop har lyst til. Har du brug for inspiration til at planlægge og lykkes med madplan, så læs guiden her om food prepping.

2

Uge 2: Skær ned på kødet

I alle opgørelser er kød og mejerivarer de fødevarer, som giver det største klimaaftryk, mens de laveste klimaaftryk kommer fra de vegetabilske fødevarer. Hvis du allerede har en kødfri dag, så indfør en mere. Hvis du allerede er vegetar, så skær ned på mælkeprodukterne. Og hvis du er som de fleste danskere, så start med at indføre en dag om ugen, hvor madplanen er kødfri.

Læs mere om kødfrikost, og hvordan du kommer i gang her.

Få hjælp fra tabellen nedenfor, udviklet af Concito, til at finde de fødevarer, hvor du får mest ernæring målt i forhold til klimaaftryk.

3

Uge 3: Planlæg mad efter sæson

Bare fordi der ligger en tomat nede i supermarkedet året rundt, betyder det ikke, at vi skal købe den. Vi er som forbrugere blevet vant til, at vi kan få alle slags frugt og grønt året rundt. Men det er meget bedre for klimaet, hvis vi igen (som vores bedsteforældre) vænner os til at spise efter årstiderne.

Det vil give en mindre belastning for klimaet, fordi man får reduceret klimaudledningen fra transport af fødevarer fra andre lande.

Her kan du se, hvilke fødevarer, der er i sæson lige nu. 

4

Uge 4: Få styr på dine rester

Vi smider alt for meget mad ud, fordi vi ikke ved nok om, hvordan vi skal emballere, opbevare og genbruge dem. Brug derfor denne uge til at sætte dine madrester i system.

  • Sørg for at have plads i fryseren og køleskabet.
  • Sørg for at have bokse til at opbevare maden.
  • Sørg for at planlægge, hvordan du bruger resterne i andre retter.

Læs også: Sørg for at dine madrester rent faktisk bliver spist

5

Uge 5: Lav et budget

Budgetter og bæredygtighed – hvordan hænger det sammen? Det gør det, fordi en mere bæredygtig livstil først og fremmest handler om at forbruge mindre og klimamæssigt klogere.

Når man får et overblik over sin økonomi og kan se sort på hvidt, hvor mange penge, der går til mad, bil, nyt tøj, elektroniske anskaffelser osv., så skaber det motivation for et mere bevidst forbrug.

Start med at se på, hvordan dit eller jeres forbrug har set ud det forgangne år – og læg så et realistisk men ambitiøst budget for 2019. Den gode nyhed er, at det er billigere at leve bæredygtigt, så du får en økonomisk bonus, du kan bruge til at investere eller spare op.

6

Uge 6: Drop plastikposer og plastikdunke

Selvom du er god til at sortere dit plastikaffald, så det bliver genbrugt, er engangsplastikforbrug langt fra en klimavenlig løsning. Kun 15 % af det plastik, vi sender til genbrug, ender eksempelvis med at blive genbrugt. Resten bliver brændt eller gravet ned.

I et nyt direktiv fra EU kan en stor del af vores engangsemballage ende med at blive forbudt, men vi kan stadig gøre rigtig meget som forbrugere for at reducere mængden af plastik, der brændes af eller ender i havene.

Du kan begynde med at tage din egen pose med ud og handle og købe en god drikkedunk. Få flere gode råd til at reducere plastik her.  

 

7

Uge 7: Brug mindre plastik i køkkenet

Hvis du sorterer dit affald, bliver det hurtigt tydeligt, hvor meget plastik, der bliver brugt til at passe på vores fødevarer. Derfor er der også en stor besparelse at hente, hvis du undgår fødevarer med indpakning. I mange supermarkeder kan man købe frugt og grønt i løsvægt. Lav selv eller køb et net, der kan bruges til at transportere frugt og grønt, så du undgår de små plastikposer.

Du kan også bestille frugt- og grøntsagskasser, eventuelt sammen med dine naboer, hvis du ikke kan nå at spise det hele selv. Man kan eksempelvis bestille en kasse fra  Eat Grim  (desværre kun for Københavnere indtil videre), hvor man køber de grimme grøntsager og frugter, som de lokale gårde ikke kan sælge til butikkerne. Grøn Forskel har testet, og konceptet kan varmt anbefales.

Læs mere om, hvordan du kommer i gang med zero waste i køkkenet. 

zero waste indkøbsnet bæredygtig livstil

8

Uge 8: Tjek dit hjem for elsyndere

De fleste hjem brænder mere el af, end de har brug for. Tjek derfor dit hjem for elsyndere, der kan skiftes ud med mere klimavenlige alternativer – eller bare helt droppes.

Skurken over dem alle er elvarme over en bred kam – altså både vandvarmere, elpatroner, radiatorer, gulvvarme, varmeblæsere og håndklædetørrere. Den største energibesparelse i et elopvarmet hus får man ved efterisolering og konvertering til luft-til-luft-varmepumpe.

Husk at tænke over, om du har slukket apparaterne helt efter brug i stedet for at lade dem overnatte på standby. Når du bliver mere bevidst om dit elforbrug, følger besparelsen som regel automatisk med. Hos de fleste danske energiselskaber kan du følge dit forbrug time for time, så du på den måde får et overblik.

Se en tjekliste for elsyndere her. 

9

Uge 9: Lav din egen plantemælk

Der ryger rigtig mange kartoner direkte i skraldespanden i de fleste hjem. Juice, saftevand og mælk er noget af det, der skaber meget affald. Samtidig er mælkeproduktion problematisk for klimaet, fordi køerne er den største firbenede klimabelaster, vi har.

Man belaster derfor klimaet mindre på to fronter ved at lave sin egen mælk. Prøv derfor at lave din egen plantemælk og find frem til lige præcis den smag, du er vild med. Du skal blot bruge en blender, et ostelærred eller et mælkefilter og en flaske til mælken.

Find en lækker opskrift fra vores zero waste blogger her

10

Uge 10: Lav dit eget opvaskemiddel

Opvaskemiddel er nemt at lave af gamle sæberester, der kan få et nyt liv med en såkaldt soap shaker. Og det er en god måde at spare på plastikaffaldet.

Find ud af, hvordan du gør her – eller se denne lille film fra vores zero waste blogger.

11

Uge 11: Vælg de rigtige gryder (med låg!)

Når du bruger kogepladen til at koge grøntsager, æg eller andet, er det vigtigt, at gryden ikke er ustabil, men står fast på kogepladen. Og så er det også vigtigt at vælge en størrelse gryde, der passer til mængden af maden.

Men det er også vigtigt ikke at bruge en lille gryde på en stor kogeplade. Faktisk bruger du hele 25% mere strøm på det højeste trin, hvis gryden er for lille (det gælder ikke induktion).

Husk også at bruge låget, så du ikke taber varmen. Det kræver meget energi at lave damp, og hvis du har låg på gryden, vil vandet kondensere i gryden og holde på varmen. Når du bruger låg, holder du bedre på varmen og bruger derfor mindre energi.

Få 9 gode råd til, hvordan du kan spare energi under madlavning her. 

12

Uge 12: Dyrk dine egne kryddeurter

Ved at dyrke dine egne planter og krydderurter, sparer du de penge og den emballage, det koster at købe dem fra butikken. Og så er det bare så hyggeligt at dyrke sine egne planter, hvor man kan følge naturens små mirakler i vindueskarmen.

Marts er en god måned til at forspire krydderurter som timian, persille og dild. Og så er det også nu, du kan gå i gang i med tomat- og argurkefrøene, chiliplanter samt alle de blomster, du gerne vil have klar på altanen, når foråret for alvor kommer.

Læs meget mere om forspiring her. 

 

13

Uge 13: Brug tandbørstevandet i toilettet

Vi hælder litervis af rent drikkevand ud i toilettet, hver gang vi trækker ud. Det har en af vores bloggere fundet en måde at gøre noget ved. Placer en spand under håndvasken og pil afløbet af. Når du børster tænder eller vasker hænder, fyldes spanden. Når spanden er fuld, kan den bruges til skyl i toiletkummen.

Den skal være fuld, ellers er der ikke tryk nok på, og derfor er det også bedst, hvis spanden er høj og smal. En gang imellem skal toiletafløbet dog have en ordentlig gennemskylning på gammeldags cisterne-vis, for ikke at stoppe til.

Læs mere om løsningen og få flere råd til at spare på vandet. 

14

Uge 14: Brug ikke for meget rengøringsmiddel

Du er måske ved at være klar til den store forårsrengøring. Og det er de færreste af os, der har mod på at klare det med knofedt alene. Noget af det vigtigste at være opmærksom på, når du vælger rengøringsmidler er, at de er miljømærkede.

Men når du så smøger ærmerne op for at gå igang, så tjek lige, hvor meget eller nærmere hvor lidt du skal bruge. De fleste mennesker bruger nemlig meget mere, end der er  behov for. Tjek derfor instruktionen på rengøringsmidlet.

Læs flere gode råd til forårsrengøring her. 

15

Uge 15: Brug edkedlen i stedet for gryden

Det er langt billigere og bedre for miljøet end at koge vand på en kogeplade – hvad enten den er udstyret med el eller gas. Det handler om, hvor meget der skal opvarmes. Når du varmer vand på en kogeplade, varmer du både vand, gryde og kogepladen op.

Det hænger sammen med, at gryderne typisk er lavet af metal, som har en høj varmekapacitet, og derfor kræver de mere energi at opvarme. Elkedlen er derimod typisk lavet af plastik eller tyndt stål, som ikke kræver så meget at opvarme – og derfor er elkedlen mere energieffektiv, da det stort set kun er vandet, der bliver varmet op.

Brug også elkedlen, når du skal koge en gryde vand til eksempelvis pasta eller andet mad.

16

Uge 16: Gendyrk dine grøntsager

Hvis du har en have eller adgang til en, så kast dig ud i gendyrkning. I stedet for at smide grøntsager ud, så kan de nemlig få nyt liv.

Man kan gendyrke stort set alt grønt fra køleskabet, så det er bare med at kaste sig ud i et gendyrkningsprojekt. Grøntsager som kål, selleri, løg og avocado er relativt nemme at gendyrke.

Læs mere om gendyrkning, og se hvordan du kommer i gang her.

17

Uge 17: Tjek din pension

Danskernes pensionsformue er på over 3.000 milliarder kroner. Hvis alle de penge bliver investeret i bæredygtighed, så kan de virkelig arbejde for fremtiden. Som privatperson kan du selv være med til at bestemme, hvem der skal forvalte din pension. Og selvom det er de færreste, som ligefrem flytter deres pensionsopsparing på grund af manglende investeringer i bæredygtighed, er der andre muligheder.

Man kan eksempelvis gå aktivt ind i pensionsselskabet og blive valgt som medlem til bestyrelsen i selskabet, eller man kan bestemme – når man er gået på pension – hvor den sidste del af pensionen skal investeres og investere den bæredygtigt.

Man kan også vælge et pensionsselskab, der har fokus på bæredygtighed. Læs mere om, hvad du kan gøre her.

18

Uge 18: Brug mindre eller drop helt vaskemiddel

Vaskemiddel kommer i mange former. Og selvom vi bruger et miljøvenligt mærke, er der stadig rum til klimavenlige forbedringer. Tjek om du bruger den rigtige mængde vaskemiddel. Det er hårdheden på vandet, der afgør, hvor meget du skal bruge.

Og har du mod på helt at droppe vaskemidlet, så er der flere løsninger på markedet, der vasker tøjet fint rent. Grøn Forskel har testet vaskebolden Eco Egg, der indeholder færre kemikalier end vaskepulver. Og tøjet bliver fint rent selv i en stor vaskemaskine med meget tøj.

Få flere råd til miljøvenlig vask her. 

 

19

Uge 19: Brug mindre energi på at tørre tøj

De fleste af os har helt styr på, at det er mere miljøvenligt at hænge tøjet til tørre end at tørre det i tørretumbleren. Men hvis du ikke har mulighed for at hænge alt dit tøj til tørre, så kan vaskebolde blive din ven. De er fremstillet til at løfte og fordele tøjet, mens det tørres, så luften cirkuleres mere effektivt, og tørretiden dermed nedsættes. De kan købes i mange varianter, der hvor du køber vaskemiddel.

20

Uge 20: Ryd op og brug dit tøj bedre

Forårstid er et godt tidspunkt at rydde ud i skabene og sortere i alt det tøj, du ikke bruger. De fleste af os har nemlig alt for meget tøj, som ligger proppet inde i et skab, uden at vi kan se det meste af det. Prøv at giv dig selv den udfordring at du kun må have 30 stykker tøj. Resultatet af den øvelse er for mange, at man sætter mere pris på det tøj, man har – og begynder at tænke mere over, om der overhovedet er behov for nyt tøj. Læs mere om fænomenet capsule wardrope – og se, hvordan du gør her.

21

Uge 21: Giv nyt liv til dit tøj

Når du har sorteret alt det tøj fra, du ikke bruger, så sørg for, at det får et nyt liv. Der er i dag masser af muligheder for at recirkulere sit tøj. Giv det til den lokale genbrugsbutik, få en stand og sælg det på loppemarked eller giv det væk til din familie.

Men hvis du har mod på det, kan du også upcycle dit tøj. Kan du gøre en kjole lidt kortere, sy en t-shirt om til et indkøbsnet eller lave et par lange bukser om til shorts? Eller bare sy nogle palietter på en bluse, så den bliver lidt finere? Vi har samlet en masse inspiration fra bloggere, der syer deres eget tøj her.

22

Uge 22: Udfordr dig selv med et købestop

Rigtig mange af de ting, vi køber, handler ikke om et reelt behov. Det handler måske om, at vi ser noget på udsalg eller bare har lyst til at få noget nyt. Men hver gang du køber et stykke tøj, er der udledt CO2 under både fremstillingen og transporten til Danmark. Og hvis du er ukritisk omkring, hvad du køber, har det måske også haft menneskelige omkostninger.

Læs mere om, hvad vores blogger har lært efter 5 år med købestop her. 

For at komme købetrangen til livs, så er det en god ide med en slags købe-detox. Vælg en periode, som 2-3 måneder, og forpligt dig selv på, at du ikke må købe nye ting. Brug i stedet det, du har – og opstår der et reelt behov (som at du ikke har flere bukser at tage på), så prøv at se, om du kan finde tøjet i en genbrugsbutik eller på loppemarked.

Læs om Nora, der kæmper mod overforbrug ved at inspirere andre til at sy vores eget tøj. 

23

Uge 23: Kig kritisk på din transport

75 % af de tilbagelagte kilometer i Danmark sker i en personbil. Det svarer til, at hver dansker per dag i gennemsnit foretager 1,5 ture i bil på i alt 20,5 km, viser beregninger fra DTU Transport. Der er altså rigtig meget CO2 besparelse at hente, hvis vi kører mindre i bil. Hvis du bor uden for byen, kan det være tæt på umuligt – eller i hvert fald meget tidskrævende – at undvære bilen. Men forsøg måske hen over sommeren at bruge bilen lidt mindre.

  • Start med at tage bus og tog 1-2 dage om ugen.
  • Undersøg om der er delebilsordninger i det område, du bor
  • Forhør dig rundt omkring i nabolaget, om der kunne være mulighed for at lease en bil sammen med naboen. En bil på vejen er bedre end to.
  • Invester i en god cykel og regntøj. Det gør det nemmere at overtale sig selv til at tage cyklen.
24

Uge 24: Få et eltjek

Det kan være en uoverskuelig opgave at undersøge sit hjem for mulige besparelser. Kontakt derfor dit energiselskab, der formentlig har en rådgiver, der kan hjælpe dig med, hvor du kan spare. I nogle kommuner kan man få et gratis energitjek.

Du kan også tjekke dit forbrug med en online tjeneste som Better Home.

Hvis du bliver opmærksom på, at der er forbedringsmuligheder, kan du få tilskud til at få eksempelvis en varmepumpe. Se mere her. 

25

Uge 25: Hold sommerferien i Danmark

Vores forbrug af flyrejser er et af de største CO2-problemer og derfor er vi nødt til at finde på nye måder at tage på ferie. Danskere udleder i gennemsnit 19 ton drivhusgasser om året, og heraf er 1 ton fra fly, i følge den grønne tænketank, Concito.

Danmark rummer masser af naturoplevelser, uanset om man er til aktiv ferie eller afslapning i et sommerhus med udsigt til vesterhavet. Vi har samlet 10 bud på oplevelser i Danmark, som du kan bruge som inspiration til ferieplanerne.

vesterhavet_bæredygtig livsstil

26

Uge 26: Køb kompensation for flyrejser

Hvis der sniger sig en flyrejse ind i sommerferien, så sørg i det mindste for, at du kompenserer for den CO2, der udledes. CO2-kompensation går ud på, at du støtter et klimavenligt projekt med et beløb, der svarer til din flyveturs CO2-udledning. Det kan eksempelvis være et projekt, hvor en organisation planter træer, der optager den mængde CO2, som en flyrejse udleder.

Kompensation er naturligvis ikke ligeså godt, som at undgå at udlede CO2 – men det kan være en måde at kompensenere, hvis man ikke har andre muligheder. Concito anbefaler en række forskellige steder, hvor du kan kompensere for flyrejsen, og du kan læse mere om det her. 

27

Uge 27: Sluk for strømmen, inden du tager på ferie

Gør det til en hovedregel at slukke for alle elektriske apparater, inden du tager på ferie. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit apparat stadig står og bruger stand-by-strøm, så hiv stikket ud af stikkontakten. Læs flere tips til at spare på strømmen, når du ikke er hjemme. 

28

Uge 28: Brug læsetiden bæredygtigt

Ferietid er læsetid. Og det bedste grundlag for en bæredygtig livstil er viden. Jo mere bevidsthed omkring klimaets tilstand, jo mere motivation til at gøre noget for klimaet. Ligesom du kan finde masser af inspiration til en mere bæredygtig livstil. Eller bare slappe af med en roman, der har fokus på bæredygtighed. Find 11 bud på bøger om bæredygtighed her. 

29

Uge 29: Invester i en gas- eller elgrill

Sommertid er grilltid for mange danskere. Men det er ikke en speciel bæredygtig måde at tilberede sin mad. Selvom man vælger de såkaldte CO2-neutrale pakker med trækul, kan det være en klimasynder. Trækul kan nemlig udlede metangasser, som er 30 gange kraftigere end CO2. Hvis gassen ikke bliver udvundet af kullene ved produktionen, ryger den op i atmosfæren ved afbrænding.

En gas- eller elgrill er derfor den bedste løsning. Vi har samlet flere råd til at grille på den mest klimavenlige måde her.

30

Uge 30: Tjek temperaturen på dit køleskab

Når det bliver rigtig varmt udenfor – og dermed også indenfor – sætter den høje rumtemperatur dit køleskab og fryser på overarbejde. Elforbruget stiger med to til fem procent, når varmen i køkkenet stiger, fordi kompressoren skal køre i ekstra lang tid. Derfor er det en god idé at trække køleskabet lidt ud fra væggen, så det lettere kan komme af med varmen.

Læs flere råd til at spare på energien om sommeren. 

31

Uge 31: Gå efter de bæredygtige spisesteder

Spis på verdens mest bæredygtige restaurant i København. Tag en vegansk kaffepause i Aarhus. Drik fransk, biodynamisk vin til maden i Gudhjem. Eller få dit økologiske måltid serveret i et syltetøjsglas i Horsens. Tag de gode vaner med på ferie – også hvis den byder på restaurantbesøg. Vi har samlet nogle af vores læseres bedste bud på bæredygtige spisesteder i Danmark. 

32

Uge 32: Køb en menstruationskop

Hvis du hører til den kvindelige halvdel af befolkningen, kommer du gennemsnitligt til at have menstruation 500 gange i løbet af dit liv. Det bliver til en del hygiejneprodukter, som ikke altid er gode for hverken din krop eller miljøet. Danske kvinder bruger tæt på 12.000 kr. på bind og tamponer i løbet af deres liv, ifølge Danmarks Statistik

Gå efter miljømærkede bind og tamponer, lav dit eget bind af stof eller køb en natursvamp eller en menstruationskop. Læs mere om fordele og ulemper ved de forskellige produkter her. 

 

33

Uge 33: Drop havearbejdet

Den danske natur mangler plads at udfolde sig på. Danmark er et landbrugsland, og trods politiske løfter om mere vild natur, så er det en mangelvare. Men du kan være med til at fremme biodiversitet i din egen have. Og den gode nyhed er, at det samtidig betyder, at du kan lade græsslåmaskinen stå. Det handler netop om at skabe mere vild natur i haven. Lad de blomstrende urter indfinde sig i græsplænen, så der er mad til vilde bier og sommerfugle. Og behold de store træer i haven, så insekter, svampe og måske endda fuglene har steder at være.

Læs mere om, hvad du kan gøre for biodiversiteten her.

34

Uge 34: Gør madpakken mere bæredygtig

En leverpostejmad i sølvpapir er ikke specielt lækker efter et par timer i tasken – og så er den bare heller ikke særlig bæredygtig. Gå efter plantepålæg, brug madresterne fra aftensmaden, pak maden ind i en god kvalitetsmadkasse og vælg den bæredygtige madindpakning.

Og så er et godt tip at bruge lidt tid i weekenden på at forberede ugens madpakker – så bliver det nemmere at holde de gode intentioner. Læs 10 tips til bæredygtige madpakker her. 

35

Uge 35: Gå efter de bæredygtige brands

Hvis du skal have nyt tøj, så gør det til en vane at gå efter de bæredygtige mærker. Der kommer flere og flere danske brands, der fokuserer på bæredygtige materialer og sikrer, at tøjet lever op til miljømæssige og sociale standarder for bæredygtighed. Find inspiration på listen her med 19 bæredygtige brands, du skal kende her. 

36

Uge 36: Invester i metalsugerør, træbestik og termokop

En stor del af den plastik, der havner i verdenshavene, stammer fra engangsemballage som sugerør og plastikkopper. Vi skal blive bedre til at anvende plastik flere gange – eller finder alternativer.

Du kan nemt undgå at producere plastikaffald ved altid at have et metalsugerør, genanvendeligt bestik og en termokop i tasken. Det fylder ikke specielt meget og holder i mange år.

Se hvad vores zero waste blogger ellers har i sin taske her. 

zero waste i tasken bæredygtig livsstil

37

Uge 37: Skift engangsbleer ud med stofbleer

Hvis du har børn, der bruger ble, har du helt sikkert opdaget, hvor meget affald de kan producere. Et barn bruger ca. 6500 éngangsbleer, mens det går med ble. Det bliver til 1,9 tons affald, som tager 500 år at nedbryde.

Mange har fordomme omkring stofbleer, men de holder heldigvis ikke stik længere. I dag kan du købe moderne stofbleer, som er syet præcis ligesom engangsbleerne, så den eneste forskel i praksis, er, at de skal vaskes i stedet for at smides ud.

Læs hvordan du kommer igang med stofbleer og få flere råd fra en bæredygtig mor her. 

 

38

Uge 38: Gå efter den dyre kvalitetsvin

Helt overordnet set er der ikke noget forbrug, der er decideret godt for klimaet. Men generelt kan man sige, at vores forbrug er mere klimavenligt, hvis vi bruger flere penge på færre produkter. Hvis du gerne vil købe klimavenlig vin, er det derfor en god rettesnor at gå efter kvalitet. Hvis du bruger en større del af dit rådighedsbeløb på eksempelvis dyr vin, og derved bruger færre penge på andre ting, så vil dit forbrug blive mere klimavenligt.

Læs mere om, hvilken vin du skal vælge her. 

 

39

Uge 39: Brug genopladelige batterier

Danskerne bruger mere end 80 millioner engangsbatterier – om året! Genopladelige batterier kan genbruges mindst 500 gange. Og det koster kun omkring 10 øre i energi at oplade et batteri. Derfor er det også godt for din økonomi, hvis du køber genanvendelige batterier.

40

Uge 40: Sig nej tak til reklamer

Hvis du sætter et nej-tak-til-reklamer-skilt på postkassen, sparer du miljøet for 40 kilo reklamer på bare et år. Det er en ganske stor bunke papir, der sikrer, at der skal fældes færre træer og bruges mindre energi på at producere og transportere reklamerne til din postkasse. Brug i stedet den elektroniske portal eTilbudsavis, hvor du også kan lave indkøbslister.

41

Uge 41: Brug din e-boks mere

E-boksen kan spare miljøet for en masse papirbreve, hvis du sætter den op til at modtage lønsedler, kontoudtog fra banken, oversigt fra betalingsservice osv. Det er en gratis service for brugeren – for det er afsenderen, der betaler for at sende. E-boks kan hentes som app, og du kan tilpasse, hvad du vil modtage.

42

Uge 42: Opret en byttecentral på dit arbejde

Hvis du lever bæredygtigt, er der en god chance for, at du også inspirerer andre til at leve mere klimavenligt. En god måde at få dine kollegaer til at tænke mere over deres forbrug er ved at gøre det nemt at bytte de ting og tøj, som man ikke bruger mere. Du kan tage initiativ til en byttecentral på dit arbejde, hvor man kan aflevere de brugte ting, så de får et nyt liv. Det kræver ikke andet end et par reoler og et lille lokale, hvor folk selv lægger deres ting.

43

Uge 43: Reparer i stedet for at smide ud

Hvis du ikke er den fødte handyman (hvem er egentlig det?), så ligger det ikke lige for at smøge ærmerne op og fikse vaskemaskinen, når den ikke virker. Men det er faktisk ikke så svært at ordne flere af de mest klassiske fejl på eksempelvis en vaskemaskine. Bliv lidt klogere på, hvad du kan reparere selv her, hvor vi har samlet 8 hverdagsting, du selv kan fikse. 

Du kan også finde den nærmeste Repair Cafe, hvor frivillige handymen- og kvinder sidder klar til at hjælpe med alt fra fejl på din computer til huller i bukserne.

44

Uge 44: Lav et energitjek på arbejdspladsen

Vi kan nå langt længere med vores kamp for klimaet, hvis vi kigger udover hjemmets fire vægge. Vurderinger peger på, at 40 % af energiforbruget på kontorarbejdspladser bruges udenfor arbejdstid!

Gå derfor en runde på din arbejdsplads og se efter, hvor mange glødepærer, der er og om skærme og computere bliver slukket efter arbejdstid. De største energibesparelser kan man finde ved tidsstyring af ventilation, motorer og pumper. Dansk Energi vurderer, at vi med lethed kan spare 20 % af det natlige elforbrug. Det svarer til 150.000 parcelhuses årlige strømforbrug.

45

Uge 45: Brug kaffegrums bedre

Der er masser af de ting, vi normalt smider ud, som kan bruges til alt muligt smart. Kaffegrums er fantastisk som body scrub. Tilmed siges det, at koffeinindholdet er godt mod appelsinhud. Du kan både tage en skål grums direkte med i bad eller blande det op med fx kokosolie.

Kaffegrums og indholdet af teposer er også super næring til dine planter – særligt roser er glade for det. Kom kaffegrums eller indholdet af teposerne ud på jorden ved rødderne af planten, så får den en vitaminindsprøjtning.

Læs meget mere om, hvad du kan bruge kaffegrums, æggebakker og syltetøjsglas til her. 

46

Uge 46: Drop sterinlys

Stearinlys er hyggelige, og nu hvor julen nærmer sig, er de for mange næsten uundværlige. Men der er flere gode grunde til at skære ned på brugen af dem, hvis du er blandt de 39 procent af danskerne, der næsten dagligt tænder levende lys.

Når man tænder de levende lys, uanset om de er lavet af stearin, paraffin eller andet, dannes der partikler, som svæver ud i rummet. Dog uleder paraffin i gennemsnit halvt så mange partikler, som sterin. Men der findes endnu ikke et krav til, at der skal stå på lysenes emballage, hvilke stoffer stearinlysene indeholder, fordi der stadig mangler forskning på området. 

Køb i stedet kunstige lys, der også kan se hyggelige ud i vintermørket. Og hvis du skal have levende lys, så er der en enkelt undersøgelse, der viser, at sojalys udsender færre partikler end andre lys.

Læs mere om lys i vintermørket her. 

Stearinlys i lysestage - bæredygtig belysning

47

Uge 47: Lav en alternativ pakkekalender

Det er ved at være decembertid, og i mange børnefamilier er det lig med pakkekalender. Og heldigvis er der masser af muligheder for at glæde sine børn med en pakkekalender, uden at det skader klimaet. Lav eksempelvis et juleeventyr, som skal pakkes op i 24 afsnit, giv en tur i skoven eller pak ingredienser ind til en kage I skal lave sammen. Eller køb LEGO-klodser brugt og giv lidt hver dag i december.

Vi har samlet 24 ideer til pakkekalenderen her. 

48

Uge 48: Lav en ønskeseddel

Hvis du allerede er begyndt at tænke på julegaver og det klimaaftryk, de afsætter, så kan du ånde roligt op. Vi kan sagtens give fantastiske gaver til hinanden, uden at de skaber mere forbrug. Du kan skrive en ønskeseddel, så du sikrer, at du får noget, du har brug for.

Hvis du skal købe en gave, så sørg for, at det er noget, personen har brug for. På den måde sørger du for, at tante Oda ikke selv skal ud og købe den ting – og så kan du købe den i en god kvalitet, gerne fra en bæredygtig forhandler.

I kan også beslutte, at I kun giver hinanden gaver købt brugt eller hjemmelavede gaver – eller I kan trække lod blandt familiemedlemmerne, så hver person kun skal købe én gave. Så får alle én god gave – i stedet for at fem små gaver.

Og så kan man naturligvis give oplevelser, hvor du inviterer i teatret, ud og spise brunch eller i skoven med madkurv. Kun kreativiteten sætter grænser.

Få mere inspiration til bæredygtige julegaver her. 

49

Uge 49: Brug genbrug i julen

Der bliver brugt enorme ressourcer i juletiden, som belaster vores jordklode. Men der er ingen regler om, at det kun bliver jul, hvis man køber plastikjulepynt og gavepapir med glimmer. Brug derfor de ting, du allerede har derhjemme til at lave julepynt og pakke gaver ind.

Stofrester, genbrugspapir, læder, avispapir, blade og magasiner, som du er færdig med at læse, og børnenes gamle tegninger kan bruges til at lave de fineste julehjerter. Stjerner kan også flettes af tegninger og magasiner. Og når du skal pakke gaver ind, så brug gamle stofrester eller sengetøj og duge, du ikke bruger mere. Pynt med kogler og gran – og så har du de smukkeste pakker under træet.

Læs mere om at lave julepynt her – og få flere zero waste juleideer her. 

50

Uge 50: Køb et bæredygtigt juletræ

Det mest bæredygtige juletræ, er det juletræ, du ikke fælder. Køb juletræet med rødder og det hele, sæt det i en stor potte eller spand i stuen, og pynt det som sædvanligt. Når den glade juletid er ovre, så planter du det ud i haven, hvor det lever videre og fortsat optager CO2.

Hvis ikke du har en have, kan du også få mindre juletræer, som kan blive stående i en urtepotte og pynte i vindueskarmen resten af året.

Læs alt om den perfekte bæredygtige jul. 

Hvis du gerne vil have et traditionelt juletræ på en fod, så gå efter bæredygtige juletræer fra eksempelvis Fair Trees. Du kan også få økologiske juletræer, hvor der kun er brugt organisk gødning og altså ingen sprøjtegifte i produktionen.

Du skal gå udenom den konventionelle Nordmannsgran, der er det mest populære juletræ herhjemme. Det kræver store mængder gødning og plantegift, når det dyrkes konventionelt. Så vil du have en en Nordmannsgran, kan det virkelig betale sig at vælge et økologisk træ.

Læs alt om bæredygtige juletræer her

51

Uge 51: Lav bæredygtig julemad

Der er mange traditioner forbundet med julemaden. Og selvom en grøn julemenu er bedre end kød på bordet, så er andesteg ikke det mest klimabelastende, du kan spise. De enkelte fødevarer belaster klimaet i forskellig grad, men den største udfordring er faktisk de store mængder mad og i særlig grad det kæmpe store madspild, julen fører med sig.

Sørg derfor for at være realistisk omkring, hvor mange mennesker, der skal have mad. I stedet for at lave mad til dobbelt så mange, fordi du tænker at alle skal kunne spise sig mæt i hver ret.

Hvis du går efter 500-700 gram mad per person per måltid, så er du på rette vej i forhold til, hvor meget der skal handles. Og så kan du i sidste ende spare både miljø, klima og din egen pengepung.

klimavenlig julemad grøn forskel

Få flere gode råd til klimavenlig julemad her. 

52

Uge 52: Gør status og sæt nye ambitioner

Tillykke til dig og kloden, hvis du har fulgt alle 52 ugers ambitioner. Du har nu fået en mere bæredygtig livstil, og det skal du klappe dig selv på skulderen for. Du har taget et stort skridt mod at sikre mindre CO2 udledning – men hva’ så nu?

Brug årets sidste uge på at reflektere over, hvad de skridt, du har taget, har betydet for din hverdag. Og sæt nogle nye mål for næste år. Er der flere steder, du kan tænke grønt i dit liv? Er det næste år, de lidt sværere skridt skal tages som helt at droppe kødet og ikke tage bilen på arbejde. Eller kan du begynde at gøre mere for at inspirere andre til at leve mere bæredygtigt? Kan du sikre, at din arbejdsplads er mere grøn? Kan du melde dig ind i en organisation, der arbejder for klimaet. Eller har du overskud til at deltage aktivt i debatten omkring klimaet. Eller kan du måske samle en gruppe i dit lokalområde, der samler skrald en gang om måneden?

Der er masser af muligheder for gøre mere – men husk også at være taknemmelig for alt det, du har gjort.

hånd-med-blomst-bæredygtig-livsstil