Debat
17. september 2019

Vicerektor vil have en naturrevolution af hele uddannelsessystemet

Vicerektor Mads Strarup er helt enig med Greta Thunberg – hvis ikke undervisningen tager hensyn til den verden, der kommer, er den ligegyldig. Han vil vende op og ned på hele uddannelsessektoren. 

mads strarup taler om bæredygtig dannelse
Børn skal ikke bare lære om natur, de skal røre ved den, dufte til den og forstå den. Vicerektor og forfatter Mads Strarup vil have bæredygtig dannelse på skemaet.

På toppen af Københavns åbne Gymnasium i Valby bliver eleverne undervist i et klasseværelse uden vægge. Her er frisk luft, udsigt over byen og masser af planter. Man kan mærke vinden suse i håret og smage på tomaterne i drivhuset. Eleverne har taget det åbne rum til sig og spørger selv, om de ikke kan rykke undervisningen op på terrassen, som de kalder det.

Det åbne rum med den flotte udsigt, hvor eleverne sidder på træbænke og kan dufte til grønkål og krydderurter er mere end en skæv ide. For vicerektor Mads Strarup er det faktisk et konkret eksempel på en af de vigtigste opgaver, undervisningssektoren står over for lige nu.

En opgave, der er ligeså stor, som den er akut.

Den unge svenske skoleelev Greta Thunberg satte sidste sommer ord på de tanker, han selv gik og tumlede med.

Greta siger, at hvis ikke undervisningen tager hensyn til den verden, som alle siger kommer, er den ligegyldig – og det er jeg sådan set enig med hende i. Det kan ikke være rigtigt, at vi har et dannelsessystem, der ikke tænker naturen ind i undervisningen, når vi har de her massive klimaudfordringer.”

det grønne klasseværelse
Der er frisk luft og planter at røre ved i det grønne klasseværelse. Her kan al slags undervisning foregå – dog kun i forårs- og sommermånederne.

Bæredygtig dannelse

Hvis børn og unge skal have en relevant uddannelse i den tid, vi står overfor, er der behov for en regulær revolution af dannelsesbegrebet og dermed hele vores uddannelsessektor, mener Mads Strarup.

Faglighed og læring er i dag kommet alt for langt væk fra naturen. I hans øjne er det den helt store udfordring at få løst; at få mindsket distancen mellem os, mennesker og vores omgivende natur. Og han er kommet til den erkendelse, at det er alt for sent at vente til eleverne står foran hans egen dør på gymnasiet – det skal ske allerede fra vuggestuealder.

”Det slog mig på et tidspunkt, at der kraftedeme er lang tid til, at børnene skal i gymnasiet. Så hvis vi virkelig vil rykke på den her dagsorden, er vi nødt til at tale om dannelse fra tidlig barnsben. Hvis vi ikke gør det, så forpasser vi muligheden for at indpode eleverne med et særligt livssyn. ”

Læs også: Få læsernes bedste råd til at opdrage klimakloge børn

Regnvand og plastikskibe

Relationen mellem menneske og natur er ifølge Mads Strarup knækket i løbet af de sidste 200 år. Mennesket har fået den fejlopfattelse, at vi har førsteret til kloden og de ressourcer, vi er afhængige af. Det er det grundlæggende problem for mennesket og kloden – og derfor er det så vigtigt at genfinde den relation.

Derfor skal vi have bæredygtighed ind som dannelsesbegreb, så vores børn allerede fra vuggestuealder bliver indpodet med en særlig naturforståelse eller bæredygtig dannelse.

Mads Strarup har i forbindelse med bogen HVA’ NU? Dannelse til bæredygtighed i børnehave, folkeskole og ungdomsuddannelse’, blandt andet besøgt en vuggestue på Sydfyn. I hans øjne har de knækket koden. De har eksempelvis en regnvandsspand, hvor børnene får lov at lege med vandet, når den er fuld. Men når den er tom, er det slut med vandkamp, og så fortæller de børnene, at vandet er en gave.

De gemmer også alle materialer. Selv de brugte kødbakker, der måske kan bruges som skroget på et skib, man kan lege med. På den måde træffer de et valg om, hvad det er for nogle værdier, børnene skal præges med – og det skal vi have meget mere af, mener Mads Strarup.

”På et simpelt niveau giver det børnene en fornemmelse af materialers anvendelse, kvalitet og genanvendelighed. Hvis den type måde at opdrage børn er kendetegnet ved alle vuggestuer, børnehaver, folkeskoler, højskoler og gymnasier, så vil det være med til at præge deres livssyn som mennesker – og dermed også forme dem som ansvarsbevidste borgere med respekt for naturen.”

Klimakamp og studieture

På Københavns åbne Gymnasium er bæredygtighed efterhånden ved at rodfæste sig som en kultur. For Mads Strarup er det en falliterklæring, hvis eleverne efter tre år på gymnasiet ikke ved, hvad FNs Verdensmål er.

Eleverne kommer selv og spørger, om man ikke kunne bruge kaffegrums fra lærerværelset til noget andet end affald. Eller om de ikke skal have bier på taget for at skabe mere biodiversitet.

Men selvom eleverne råber til klimakamp, går mange stadig op i, hvor langt væk man kan komme på den eftertragtede studietur. Men den slags paradokser skal man kunne rumme som gymnasium og så forsøge at skubbe eleverne i den rigtige retning uden at slå dem i hovedet.

Måske vigtigst af alt handler det om at give eleverne værktøjer til at handle, så de ikke brænder inde med deres frustration, forklarer Mads Strarup.

Det er ikke nok at lære om klimaet. Hvis man skal give eleverne en forløsning for deres frustration, skal vi give dem et handlingspotentiale. Hvad kan vi gøre? Det giver eleverne en råstyrke i livet at have evnerne til at forstå en ting og så kunne gøre noget ved det.”

Læs også: Her er den ultimative guide til bæredygtighed

Forældre skal presse på

En revolution sker ikke af sig selv. Selvom rigtig mange skoler er begyndt at have bæredygtighed og FNs Verdensmål på skoleskemaet, mener Mads Strarup, at der skal ske meget mere.

Hvis det stod til ham, fik vi skrevet naturforståelse og bæredygtig dannelse ind i formålsparagrafferne for folkeskolen og gymnasiet, så det var en klar opgave alle steder i sektoren. Han ser gerne, at der ikke findes børnehaver eller skoler, som ikke i løbet af dagen bruger tid i naturen.

Og her spiller alle – især forældrene – en vigtig rolle for, at det kommer til at ske tids nok til at klæde vores børn ordentligt på til fremtiden.

”Hvis du er forældre, skal du bruge din demokratiske dannelse og gå til skoleledelsen eller lederen af institutionen og sige: ”Kunne vi ikke sætte mere fokus på klima og bæredygtighed – og hvordan kan vi selv bidrage?” Man skal ikke være bange for at stille spørgsmål til praksis. Når tilpas mange forældre siger, de godt kunne tænke sig noget bestemt for deres børn, så vil institutioner og skoler tage det alvorligt.”

Læs mere om