Blog
19. november 2018

Glem Black Friday - her er ANTI black friday

Sig nej tak til Black Friday ved at sætte fokus på recirkulering frem for overforbrug.

genbrug-keramik-anti-black-friday

Vi har netop haft den varmeste sommer i over 30 år, og FN’s nye klimarapport fortæller os, at vi skal halvere vores udledning af CO2 inden 2030. Vi skal med andre ord ændre vores forbrugsadfærd markant på meget kort tid.

Det står i skarp kontrast til, at forbrugsfesten Black Friday kun vokser sig større og større.

Sidste år brugte danskerne 2,117 milliarder kroner på Black Friday, og tallet vil formentlig stige i år, når forbrugsfesten igen kører på fredag den 23. november. Medmindre vi altså gør noget ved det.

Derfor har Danmarks nye tjeneste til deling af gratis ting, Freemi, iværksat Anti Black Friday – og alle kan være med.

Gør det nemt at genbruge

Freemi er en tjeneste, hvor alting er gratis, og hvor privatpersoner kan give brugte ting gratis videre til andre på den nemmest mulige måde. Vores mission er at stoppe smid ud-kulturen og fremme recirkulering af brugte ting imellem private.

Vi mener, at ting ikke er ‘skrald’, før de har fået chancen for et nyt liv hos andre. Hvis vi alle sammen tænker cirkulært og genbruger vores ejendele, i stedet for at tænke lineært, hvor ejendele smides ud efter en kort levetid, så kan vi for alvor begrænse CO2 emissioner ved produktion, transport og bortskaffelse.

Og Black Friday er det oplagte sted at starte.

En mands skrald, en anden mands guld

Når du giver en brugt ejendel videre til en anden, forlænger du dens levetid, og du udsætter samtidig behovet hos modtageren for at købe en ny.

Genbruger du eksempelvis en sofa, sparer du miljøet for den CO2 udledning, der ellers ville være skabt gennem produktionen af en ny sofa. Fra produktion af råmaterialer, komponenter og samling på en fabrik og transport til butikken (som typisk foregår over lange strækninger og på tværs af kontinenter) og så transport fra butikken til købers bolig. Det er ikke så lidt!

Billede af Freemi - bæredygtig black friday
På tjenesten Freemi kan man finde alt fra gratis møbler og køkkenudstyr til elektronik og andre overraskelser.

90 kilo for en sofa

Man kan sætte tal på sit genbrug. Det er nemlig et af de steder, du kan spare kloden for en masse CO2. Du sparer, ifølge en CO2-beregner udformet af den spanske tænketank Aeress, i gennemsnit miljøet for ca. 90 kg CO2, når du recirkulerer en sofa.

Det svarer til over 4500 træers daglige CO2-optag eller at fjerne 16 biler helt fra vejene i en hel dag. Genbruger du en seng, skåner du miljøet for ca. 79 kilo CO2. Det svarer til, at 4000 træer er ‘fri’ til at optage CO2 fra andre forureningskilder.

Læs også: Alt du skal vide om affaldssortering

Tal fra Københavns Kommune viser, at Københavnerne årligt smider 20.000 tons til storskrald, hvoraf 70% bliver sendt til forbrænding. De mange ton møbler, tøj, legetøj osv., tror vi på, kan bruges langt bedre end ved at sende det til forbrænding. Vi oplever nemlig, at 4 ud af 5 af de ting, brugerne lægger op på Freemi, får nye hjem. Der er altså stort potentiale i vores storskrald.

Anti Black Friday

Så hvis du også er træt af reklamer, der opfordrer os til at købe en masse varer, vi reelt ikke har brug for, så vær med til anti-black-friday. Hjælp os med at sætte fokus på cirkulært forbrug på en sort sort dag. Vi vil nemlig bruge Black Friday til at sætte fokus på den adfærdsændring, som vi tror på, er nødvendig.

Hvis vi alle kan gå sammen om at vise, at vi synes konceptet ‘Black Friday’ er utidssvarende, så vil fænomenet lige så stille forsvinde igen.

Hos Freemi håber vi inderligt, at så mange som muligt vil deltage i modbevægelsen. Jo flere vi er, jo stærkere står budskabet.

Vær med til Anti Black Friday

Næsten alle har møbler, tallerkener, sko eller noget helt fjerde stående, som de ikke bruger længere. Ting kan være slidte og lettere defekte, men stadig have værdi for andre. Det er vigtigt, at vi alle vænner os af med at smide ting ud, før de har fået chancen for et nyt liv hos andre.

Vis din støtte med ét klik

Freemi har oprettet en crowdacting-kampagne.

Crowdacting er en ny, digital måde at stable en bevægelse på benene, og en måde at tilkendegive, at man støtter en god sag.

Det er gratis at tilkendegive sin deltagelse i kampagnen, deltag her. 

Freemis kampagne går i al sin enkelthed ud på, at lade være med at købe noget nyt på Black Friday den 23. november. I stedet opfordrer vi alle til at give en ting gratis videre på Freemi eller andre gratis platforme i ugen op til Black Friday.

Læs også: 24 ideer til den bæredygtige julekalender

På den måde kan vi nemlig reducere behovet for at købe nyt d. 23. november! Hvis vi kan få flere mennesker til at genbruge og aftage brugte møbler, eller hvad det nu kan være, så kan vi tage et skridt væk fra forbrugsvanviddet.

Vores mål er, at få 1000 mennesker til at deltage i Anti Black Friday. Sammen kan vi sænke overforbruget på Black Friday og knække kurven!

Bloggen er skrevet af holdet bag gratistjenesten Freemi
  • Freemi blev startet af Rasmus Thude, Mikkel Mørch og Jamie Neubert Pedersen for lidt over to år siden, mens de studerende på DTU.
  • Freemi er startet med et brændende ønske om at gøre en forskel for mennesker og miljø ved at skabe et digitalt fristed, hvor ALT er GRATIS.
  • I dag har appen over 110.000 brugere og 25.000 ting i alle farver og størrelser har fået nyt liv. Den kan hentes gratis til Iphone og Android. Læs mere om Freemi her. 
Holdet-bag-freemi
Folkene bag Freemi vil bruge Black Friday til at sætte fokus på cirkulær økonomi
Læs mere om