Blog
27. marts 2019

Hvordan skubber du arbejdspladsen i den grønne retning?

BLOG: Medmindre du er en del af topledelsen, har du næppe selv mulighed for at indføre grønne løsninger med et snuptag på din arbejdsplads. Men du kan være med til at skubbe på de små forskelle, der kan gøre en stor forskel. Det prøver jeg på.

mand drikker kaffe på bæredygtig arbejdplads
Selvom du ikke sidder i ledelsen, er der masser af muligheder for at skubbe arbejdspladsen i en grøn retning. Foto: Chris Benson, Unsplash

Jeg er ikke leder. Jeg har heller ikke adgang til min arbejdsplads’ pengekasse. Så hvordan kan jeg gøre min arbejdsplads mere bæredygtig, når nu jeg hverken har magt over beslutningerne eller pengene? Jeg kan skubbe på alle de steder, det er muligt.

Om det er diskussionen ved frokostbordet, et forslag på et møde eller en uformel samtale med direktøren, så tror jeg på, at de små forskelle tæller.

Vi mennesker præger hinanden hele tiden. Hvis alle omkring dig holder med FCK, er det sværere at tale højt om, at du inderst inde er Brøndbyfan. Medmindre du er så glødende blå og gul, at du er klar på at tage kampen, selv om du er i undertal. Sådan er det også med bæredygtighed.

Det er dog sjældent, at du rykker det store, ved at stille dig på bagbenene og hævde, at alle andre tager fejl. Hvis du vil have mere bæredygtighed på arbejdspladsen, er der derfor flere ting, du i stedet kan gøre for at præge udviklingen. Her får du et par af mine bud.

Skraldespand, flaskevand, kantinemand – ja, vi kan!

Da jeg startede på min arbejdsplads, var der taget flere gode initiativer gennem årene til at fremme trivsel, bekæmpe stress, integrere flygtninge og sortere affald. Det er meget prisværdigt, men fra mit synspunkt var det langt fra nok i forhold til den viden, vi har i dag om, hvor meget virksomheder påvirker miljø, klima, økonomi og mennesker.

Men man skal fare med lempe, og man skal kende sin plads. Jeg har derfor forsøgt at være mere spørgende end konstaterende og mere tilskyndende end bebrejdende.

Det betyder konkret, at jeg har spurgt ind til, hvordan det kan være, at vi ikke sorterede affald, om det var muligt at få veganske alternativer til frokosten i kantinen, eller om vi havde overvejet at udskifte flaskevand med postevand til møderne. Jeg har også givet min chef konkrete eksempler på, hvordan det kunne gavne os at gøre disse ting. Enten i form af brandingværdi, besparelser eller ved generelt at støtte op om vores ønske om at være en god arbejdsplads, der gør en positiv forskel, der hvor vi kan.

Venlige (bort)forklaringer

I første omgang blev jeg mest mødt af venlige forklaringer om, hvorfor tingene var, som de var, eller fortællinger om, hvad der var i støbeskeen allerede, men med en uvis deadline.

Men med tiden tror jeg, at jeg har vist, at jeg ikke er ude på at pege fingre eller pille tidligere initiativer ned. Jeg har også vist, at jeg har respekt for de beslutninger, der er truffet højere oppe i virksomheden. Og jeg har vist, at jeg oprigtigt synes, at det er vigtigt, at vi arbejder mere med bæredygtighed.

Læs også: 29 ideer til den bæredygtige arbejdsplads

Det har ført til, at jeg nu får lækker vegansk mad i kantinen hver dag, at jeg kan sortere plastik, bioaffald og småt brændbart i hver sin skraldespand, og det betyder, at jeg kan invitere folk på møde og servere vand i kander frem for plastikflasker.

Du er ikke alene

Det bedste af det hele er, at jeg ikke er alene om at synes, at det er en god ide. For så var intet af det blevet til noget.

Ved at tale med mine kollegaer og chefer har jeg fundet ud af, hvem der er med mig i ønsket om at være mere bæredygtige. Jeg har opdaget, at flere snakker om og går op i bæredygtighed. Og måske har jeg selv skubbet på den snak ved at bringe den på banen, når jeg så mit snit til det. Faktisk førte en snak over morgenmaden en dag til, at min kollega valgte at støtte en velgørende organisation på fast basis allerede til frokost!

Læs også Jesper Pøhlers blog om at få succes med de grønne vaner

Jeg kan dog ikke tage æren for de positive ændringer, min arbejdsplads har indført i en bæredygtig retning. Men jeg kan sige, at jeg har været med til at skubbe på forandringerne. Ved selv at prøve at gå forrest og ved at insistere på dialogen om det.

Lead by example

Én ting, jeg tror, er særligt vigtig at nævne, er, at jeg ofte får ros fra både nuværende og tidligere kollegaer for at være pragmatisk i min tilgang til bæredygtighed.

De synes, at det er mere inspirerende og motiverende at ændre sine vaner, når de ser eksempler på eller hører om, hvordan det kan lade sig gøre, frem for når de bliver påduttet dårlig samvittighed og forargelse. I wonder why.

Det giver selvfølgelig god mening, men det kan være svært at efterleve i praksis, når snakken falder på et emne (sommerferie) hvor du synes, at andre burde gøre meget mere, end de gør (eksempelvis lade flyet stå og finde en anden transportform). Her kan det være en prøvelse at bevare smilet og interessen og samtidig håbet og troen på, at det bliver bedre i fremtiden.

Ikke desto mindre bør du altid insistere på dialog og leading by example. Det kræver tålmodighed, men det er det hele værd.

computer på arbejdsplads
Jeg får ofte får ros for at være pragmatisk i min tilgang til bæredygtighed. Det inspirerer andre. Foto: Carl Heyerdahl

Fra weirdo-hippie til visionær

I mange år har bæredygtighed været forbeholdt folk med dreadlocks og outfits i 100 % hør og med mindst én spirituel rejse til Indien i bagagen. Det har været meget nemt for de fleste arbejdspladser ikke at tage den slags mennesker seriøst og i stedet stemple dem som hippier eller weirdos. Eller måske ligefrem weirdo-hippier.

Læs også den ultimative guide til bæredygtighed

Den går ikke i dag, hvor bæredygtighed er blevet mainstream. Måske går udviklingen endda så hurtigt, at hvor man for to år siden var visionær, hvis man fokuserede på bæredygtighed som virksomhed, så er man i dag nærmest bagud, hvis ikke man fokuserer på bæredygtighed.

FN’s 17 verdensmål er nemlig blevet allemandseje, og rigtig mange virksomheder bruger dem til både branding og strategisk fokus. Nogle har gjort det længe før, der var noget, der hed Verdensmålene, og gør det med liv og sjæl. Andre gør det mest fordi, de føler sig presset til det og udvælger måske blot et enkelt mål at fokusere på.

Alt har en effekt, og jo mere pres der er på en bæredygtig udvikling indefra i organisationen, jo hurtigere kan effekten komme, og jo større kan den blive, udadtil.

Her har du fået mine bud på de små forskelle i hverdagen, som kan gøre en stor forskel for fremtiden.

Jesper Pøhler er fast blogger på Grøn Forskel

  • Jesper Dalgaard Pøhler er filosof og kommunikatør og har længe været engageret i bæredygtighed.
  • Han skriver debatindlæg om særligt klima, bæredygtighed og vegansk kost og har været medstifter af Fairdig, der sælger klimavenlige færdigretter.
  • Han driver hjemmesiden www.fair-stuff.dk for at gøre det nemmere for folk at købe bæredygtigt.