Blog
27. december 2017

9 ting der gik godt for miljøet i Danmark i 2017

Det er tid til konfetti, champagne og tilbageblik på året, der gik 2017. Ella Maria Bisschop-Larsen, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening, har samlet en liste med ni ting, der gik godt for miljø og natur i Danmark i 2017. Læs med her.

Amager Fælled - Blog Danmarks Naturfredningsforening året der gik 2017 - Grøn Forskel
Dyrelivet og naturen ved Amager Fælled kommer ikke til at lide under byggeriet af et nyt stort lejlighedskompleks. Det er en af de gode nyheder for miljø og natur i året, der gik 2017. Læs alle ni herunder.

År 2017 har budt på mange gode nyheder for miljø og natur i Danmark.

Det mener Ella Maria Bisschop-Larsen, der er præsident hos Danmarks Naturfredningsforening. Hun har samlet en liste med ni ting, der er gået godt for miljøet og naturen i Danmark, i året der gik 2017.

Og det er særligt takket være jer, forbrugere og borgere, der er gode til at presse på – både når det kommer til bevarelse af natur- og dyreliv, kommunalvalg og mere økologi og grønt i kosten.

Læs alle ni punkter herunder, og tag de gode grønne nyheder med dig i 2018.

1

Vi vil have økologi

Ella Maria Bisschop-Larsen fra Danmarks Naturfredningsforening- blog om året der gik 2017 - Grøn Forskel

Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN)
  • Danmarks Naturfredningsforening har i over 100 år arbejdet for at bevare landskabets og naturens værdier.
  • Ella Maria Bisschop-Larsen har siden 2006 været præsident for Danmarks Naturfredningsforening og formand for Danmarks Naturfond.
  • Hun er cand. scient. i biolog fra Københavns Universitet, og har arbejdet i Miljøstyrelsen med risikovurdering af pesticider.

De seneste ti år er salget af økologi steget markant, og det fortsætter.

I oktober, hvor DN og Coop kørte kampagnen Øktober med fokus på økologi, blev der solgt flere økologiske produkter end nogensinde før.

Når danskerne fyldte indkøbskurvene i oktober, var mere end hver 8. fødevare økologisk. Der blev solgt 22 procent flere øko-varer i forhold til oktober sidste år, viser tal fra Coop. Samtidig har næsten 1000 landmænd ansøgt om at omlægge fra konventionelt landbrug til økologisk, hvilket har fået regeringen til at grave flere penge frem til den økologiske tilskudsordning.

Det viser, at producenter og politikere flytter sig, når forbrugerne skaber efterspørgsel på økologien. Så lad os endelig blive ved med det i 2018.

Læs også: Sådan spiser du klimavenligt

2

Vi spiser mindre kød

Et nyt vegetarisk alternativ til kød har set dagens lys.

Selvom Naturli’ Hakket ikke er nogen revolution, er det måske alligevel symbolet på en madrevolution. En madrevolution der er vigtig, da produktion af især oksekød er en af verdens største miljø- og klimasyndere. Og det er folk ved at indse.

Der kommer flere ’flexitarer,’ som betyder, at man ikke er helt vegetar, men alligevel vil gøre noget godt for miljøet ved at spise mindre kød. Og Coop meddelte i sommer (for første gang nogensinde), at deres salg af kød er faldet – sandsynligvis på grund af flexitarerne og de kødfrie dage, som breder sig.

Grønt mad - blog af Danmarks Naturfredningsforening om året der gik - Grøn Forskel
Den grønne trend fortsætter på middagsbordet.
3

2017 bød på mindre plastik

Mens lande som Rwanda, Kina og Frankrig og senest i år også Kenya, er gået så langt som til at forbyde salg og brug af plastik, mærker vi også herhjemme større bevidsthed om problemerne med materialet.

Flere og flere supermarkeder sælger mikroplastfrie karklude, ligesom det er blevet helt trendy at dele hækle- og strikkeopskrifter på hjemmelavede karklude på sociale medier.

Både stort og småt plast er et problem i den danske natur, fordi det ikke bliver nedbrudt i naturen, og det er en uoverskuelig opgave at samle alt det plast sammen, som allerede er i naturen.

Plast ender i naturen fra mange kilder. Fx ender mange af de små stykker plastik, som rensningsanlægget opsamler, som slam, der kan anvendes på marker, eller i det vand, der bliver lukket ud i vandløb og have. Det betyder, at vi kan finde både store og meget små stykker plastik overalt.

Så selvom det går fremad, er der stadig lang vej for at minimere plastik i naturen. Og derfor er det vigtigt, at vi alle, både forbrugere og virksomheder, fortsat tænker os om i forhold til produktion og forbrug – og her særligt hvordan vi genanvender plastik, så det ikke ender i naturen.

Læs også: 10 tips til at reducere dit forbrug af plastik

4

Den mest udbredte sprøjtegift får kun fem år mere

Glyphosat er den krog, hele det konventionelle landbrug hænger på.

Desværre er glyphosat ødelæggende for naturen og findes i grundvandet i så store mængder, at man finder rester af det i befolkningens urin.

Derfor var det en forholdsvis glædelig nyhed, da EU’s medlemslande for nylig efter langstrakte forhandlinger blev enige om at forlænge godkendelsen af giften i fem år mere. For fem år er ikke meget i kemikalieindustrien, og vi håber, at landbruget ser det som et wake-up-call til at dyrke jorden i bedre overensstemmelse med naturen.

5

Ulven satte sit aftryk på år 2017

I flere år har diskussionen kørt om vores nye rovdyr, ulven. Og i år var ingen undtagelse.

Men i året der gik har ulven fået sin egen overvågningsdatabase, hvor danskerne kan indsende billeder, lydfiler og beskrivelser af deres møder med ulvene eller sporene efter dem.

På den måde kan forskerne bedre få et overblik over, hvor ulvene er, og hvor mange der er.

Og der er mange grunde til at være glade for, at ulven er kommet tilbage. Ulven er nemlig meget nyttig, fordi den er med til at skabe plads til mere rigtig natur. Den holder naturligt bestanden af hjortdyr nede, så træer og planter kan vokse sig store og gøre skovene varierede, hvilket giver plads til de insekter og rødlistede arter, som naturen så desperat mangler.

6

Frank Jensen lod Amager Fælled være i fred

Københavns overborgmester kunne ikke komme udenom den folkelige modstand om at bygge et stort lejlighedskompleks oveni det eneste rigtigt vilde natur i hovedstaden.

Og efter partierne i borgerrepræsentationen trak deres støtte til byggeprojektet, måtte Frank Jensen indse, at byggeriet på Amager Fælled måtte flyttes. Det bliver til stor glæde for den beskyttede spidssnuede frø og de vandsalamandere og snoge, som Københavns børn ellers måtte rejse langt for at få et glimt af.

7

Vælgere vægtede miljø og natur højt til KV17

Her er endnu et eksempel på, at befolkningen tager klima- og biodiversitetskrisen mere alvorligt end magthaverne.

I en undersøgelse af Nordstat for Altinget svarede danskerne nemlig, at miljø, klima- og naturdagsordenen er tredjemest vigtigt for, hvor de ville sætte deres kryds til kommunalvalget. Folkeskole og ældrepleje lå som sædvanlig nummer et og to.

Det bliver spændende i det nye år at se, hvilket aftryk vælgerne har fået sat i kommunernes visioner, politikker og konstitueringsaftaler.

8

2017 bragte flere EU-penge til natur

EU-Kommissionen fremlagde i foråret en handlingsplan med målet om at styrke medlemslandenes kamp for mere og bedre natur.

Handlingsplanen tager blandt andet udgangspunkt i, at omkostningerne ved at gennemføre Natura 2000 forpligtelserne på EU-niveau årligt udgør omtrent 5,8 milliarder euro, mens de årlige økonomiske gevinster skønnes at udgøre meget mere: 200-300 milliarder euro.

Derfor vil Kommissionen styrke investeringerne i natur og øge EUs tilskud med 10 procent til natur og biodiversitet. Og så skal der arbejdes for flere private penge til naturinvesteringer.

Det er positivt med flere penge og et godt signal om, at god natur rent faktisk betaler sig.

9

Kommuner må forbyde sprøjtegift

Sidst er i det her tilfælde slet ikke mindst!

For punkt nummer ni på listen er nyt og nåede heldigvis lige at komme med som en god nyhed for miljøet i år 2017.

En ny afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet slår fast, at en kommune kan forbyde landmænd og privatpersoner at sprøjte på egen jord, når jorden ligger i et såkaldt boringsnært beskyttelsesområde.

Altså jord, der ligger så tæt på der, hvor drikkevandet udvindes, at sprøjtegiften går hårdere ud over grundvandet end ellers.

Det er godt nyt for os alle og især kommunerne, der nu har rygdækning i loven til at tage de her sager, der godt kan give modstand hos lodsejerne.

Borgerne har allerede indset, at sprøjtegifte ikke er godt for miljø og drikkevand: Danskerne har tilmeldt over 10.900 haver til DN’s kampagne Giftfri Have, hvor man lover at lade ukrudtsmidlerne stå for til gengæld at få tips og tricks til økologisk havepleje.

Det er 2920,9 giftfri hektar! Tænk bare, hvis landbruget fulgte med.

Et opslag delt af Giftfri Have (@giftfri_have) den

Læs mere om